Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A AKSTIDERNE OG VEIRLIGET.
229
Hvorledes sterke opadgaaende luftstrømme paa varme
sommerdage kan kaste smaabækkenes vand opover, er omtalt fra
Nereimsdalen af oberst J. X. Hertzberg. «Under den 5100 fod
høie Solbjørgnip kaster en mindre bæk sig med et ud over det
lodrette stup, som danner Nereimsdalens høie sider. Bækken
styrter sig ud i luften fra en liden platform.
Paa en dag, da solen brændte sterkt, og hede varmegufs nu og
da steg op fra afgrunden, hørte med et elvens sus fuldstændig op;
men i dens sted lød en forunderlig, uregelmæssig larm op som af
vind- eller stormbyger; store regndraaber kom sættende nedenfra
opad, og nogle øieblik derefter steg selve bækken fra dybet ret
op i luften som en røgstøtte.»
I Lærdal og Gudvangen hænder det ikke sjelden, at sand
og smaasten af vinden hvirvles op og føres afsted mod vinduerne
med saadan kraft, at de gaar tvert igjennem vinduet efterladende
et lidet rundt hul, som om de var udskudt af en pistol. Af
denne grund maa undertiden vinduerne ofte ombyttes, og det
har hændt f. eks. paa præstegaarden i Lærdal, at næsten alle
vinduerne paa den ene side af huset maatte indsættes paany.
Herom er der flere beretninger.
Saaledes skriver G. P. Blom: «Om vindens kraft i disse
egne gjør man sig intet begreb uden at have seet den. Jo
trangere dal og fjord, desto frygteligere vind. Af de sterke
kastevinde eller rok, som de her kaldes (formodentlig af røg —
ryge — da vandets overflade forvandles til røg ved deres kraft),
kastes baade uden seil og mast om, ja tage og huse — selv
kirker, som man nylig har seet bevis paa i Tønjum kirke i
Leirdal 1824.
I madame Hansens hus paa Leirdalsøren sees i 2den etage
huller i ruderne som af en liden riffelkugle eller store hagel.
Jeg undersøgte aarsagen og se, det var smaa stene, som af
vinden med saadan kraft vare kastede mod de høit siddende vinduer,
at de ei havde splittet ruden, men gaaet tvert igjennem og gjort
et rundt hul, en virkning som kun et kjerneskud frembringer.»
Tordenveirene er hyppigere ved kysten end inde i fjordene.
Derhos er det inde i fjordene mest ved midtsommerstid, at det
tordner, medens det ude ved kysten tordner mere om høsten og
vinteren end paa indlandet. Disse tordenveir synes til sine tider
at kunne være hyppige.
Saaledes skriver I. A. Krogh, der boede i Daviken, i sine
«Efterretninger om Provstiet Nordfjord»: «Her gives Sommere, i
hvilke det aldrig tordner og lyner, og det er ganske sjeldent, at
vi have Torden mere end 3 eller 4 Gange for en heel Sommer.
Om Vinteren derimod have vi sjelden nogen Storm af Sønden
og Vesten, i hvilken jo Torden lader sig høre, og det er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
