Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET, FJORDE 0(i HAVNE.
233
der i Sognefjorden paa lignende dybde er en temperatur paa 6.5°
over nulpunktet.
Iagttagelserne viser, at der udenfor kystbankerne ligger paa
dybet koldt vand; havbankerne holder dette kolde vand borte
fra de dybe fjorde, og disse forholder sig i lighed med de
indelukkede have som Middelhavet, hvor temperaturen paa dybet er
konstant (i det vestlige bassin fra en dybde af 183 meter til 2575
meter er temperaturen ca. 13, i det østlige bassin, der naar
3488 meters dybde, er temperaturen paa dybet konstant 13.5°
C). I de store verdenshave er der koldt vand paa stor dybde,
men i de indelukkede have holdes det kolde vand borte, og saa
er det ogsaa med fjordene.
Iseil. Det vil sees af de før meddelte tal over temperaturen
i havet, at denne selv om vinteren er flere grader over
nulpunktet. Det aabne hav fryser aldrig til ved kysten.
I skjærgaarden og i sundene, hvor den store færdsel
foregaar, er havet altid aabent, og det samme gjælder alle fjorde,
som munder ud mod havet. Derimod er der mange sidefjorde
og fjordbunde, som pleier at fryse til om vinteren, særlig de,
hvori større elve munder ud, og som ligger fjernt fra havet, eller
som kun ved et grundt løb staar i forbindelse med hovedfjorden.
Yderst ude i Sulen herred er det kun Hagefjorden, som fryser.
I Gulen fryser Østgulfjorden hver vinter, oftest med menis.
Derhos fryser Nordgul f jorden ofte og Eids f jorden sjelden.
I Lavik fryser Eikefjorden.
I Kirkebø er der ingen fjorde, som fryser.
I Vik fryser Finnefjord.
I Balestrand fryser Esefjorden, Sværefjorden, Vetlefjorden og
Fjærlandsfjorden.
Sogndals f jorden og Eidsfjorden i Sogndal fryser hver eneste
vinter. Dette gjælder dog kun Sogiidalsfjordens indre del, den
ydre del er sjeldnere islagt; dog indtræffer det ikke saa sjelden,
at isen kan ligge til hinder til Fardal i Norefjorden, men yderst
sjelden længere udover, dog har det undtagelsesvis hændt, at
isen har ligget til Nornes.
I Aurland fryser Aurlands- og Ner eims f jorden i almindelighed
til hver vinter.
Lærd aisfjorden pleiede tidligere at fryse, men holdes nu aaben
ved den stadige dampskibsfart.
Aardalsfjorden i Aardal pleier at fryse.
Lysterfjorden fryser ret ofte til, især den indre del.
Vinteren 1888—89 var den tilfrossen i over 6 maaneder paa en
strækning af over 3 mil; men saa langvarig islægning indtræffer
neppe en gang i hver menneskealder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
