Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-236
NORDRE BERGENHUS AMT.
Det vil af disse tal sees, hvorledes Sognefjordens dybde
indtil en afstand af 136 kilometer fra bunden er tiltagende; i de
yderste 50—60 kilometer er dybden aftagende indtil mundingen.
Lignende forhold viser de andre fjorde, om end ikke altid saa
regelmæssigt som Sognefjorden.
Sognefjorden har talrige sidefjorde, som senere er omtalt; de
vigtigste er Aardalsjjorden, Lær dals f jorden, Aurlandsfjorden med
Nereimsfjorden samt Sogndalsfjord og Fjær lands f jord.
Fra alle disse sidefjorde, som fra hovedfjorden, gaar der
fjorddale, sidedale og afdale op i fjeldet, saa at den hele
fjord maaske kunde sammenlignes med et træ med mange grene,
hvor hovedfjorden forestiller stammen og de store sidefjorde de
større grene, medens fjorddalene, sidedalene og afdalene blir de
mindre grene, kvister og stilke. Den inderste arm af fjorden i
Lyster gaar saalangt ind i fjeldet, at der ikke er mere end 15
kilometer ifra Lysterfjordens inderste bund og til store
Skaga-stølstind.
Ogsaa de andre sidefjorde, Aardalsfjorden, Lærdalsfjorden,
Aurlandsfjorden med Nereimsfjorden, har skaaret sig sin vei dybt
ned gjennem det faste fjeld, saa at bratte fjeldvægge paa 1000
meter og somme steder mere danner fjordsiderne, og det er
disse egne, som aarlig bereises for sin vidunderlige natur.
En af Sognefjordens sidefjorde, Fjærlandsfjorden, trænger
saa langt ind imod Jostedalsbræen, at det ikke er mere end 6—7
kilometer fra Fjærlandsfjordens bund til de fra Jostedalsbræen
kommende jøkler.
Sognefjordens sider er som regel steile, og det er ikke alle
steder, at der ved selve fjorden er en bergfod, som kan
bebygges, saa at den største del af bebygningen langs fjorden og
dens sidefjorde ligger der, hvor større og mindre fjorddale
støder til.
Den egentlige Sognefjord med sine mange sidefjorde er
ualmindelig ren med meget betydelige dybder helt ind til bunden.
Strømmen løber i regelen ud fjorden, sterkere under nordlandet
end under sydlandet. Sandbankerne, der dannes af elvene ved
Gudvangen, Fretteim, Aurland, Lærdal, Gaupne og Skjolden samt
ved bunden af Svære-, Vetle- og Fjærlandsfjord forandrer alle
form og udvider sig.
I Sognefjorden med dens sidefjorde er følgende havne og
stoppepladse:
Ytre Hjartholm i Lavik og Brekke herred har taalelig
ankerplads paa 7 favne udenfor sjøhusene i den sydlige bugt.
I Risnefjorden kan ankres i bugten ved Brekke paa 5 å H
favne, og ved Haugland paa 8 favne.
I Gjelfevik kan ankres paa 4 til 5 favne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
