- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
250

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-250

NORDRE BERGENHUS AMT.

fra kjendeligt ved de to paa Rautingkalven opsatte varder, hvoraf
en paa sammes nordvestpynt og en paa vestpynten.

Under seiladsen gjennem sundet holder man saa østlig, at
man gaar fri af Brosmetaren. Naar denne er passeret for
nord-gaaende, styres lidt vestligere, indtil man faar høieste Haafjeld
saa meget østenfor Kraakene som østre Kraakas bredde, hvilket
med kan holdes lige til Kraakene.

Man kan ogsaa holde mellem Litlebeist og Storebeist og
gjennem sundet mellem Storjohansø og Kjellingø.

Sognesjøen, den ydre del af Sognefjorden, er ren, naar landet
ikke tages for klos.

Leden gaar gjennem Ytre Steinsund, mellem Ytre Sulen og
Daleøen, og fortsætter op østenom Inderøen, Olderøen og
Older-kalven; dette er den almindelige led mellem Sognesjøen og
Laagø-fjorden. Sundet er i det hele taget temmelig rent, især under
østlandet, hvor der paa faa undtagelser nær er rent klos til
land. Man holder almindeligst ind østenom Klauholmen og
Bratholmen, mellem disse og sydpynten af Daleøen og videre
nordover østenom Flatø og Ringholmen.

Naar Ytre Steinsund er passeret, holdes østenom Inderøen,
Olderøen, Olderkalven og Fribergholmen og almindeligst vestenom
Stillebaaen og Kraaka ud paa Plitosen. Fra denne holdes ud paa
Laagøfjorden, idet man gaar østenom Plitterne og fri vestenom
Nakkerne med Tangenesnipa (paa Daleøen) over varden paa Kraaka.

Nordenfor Laagøfjorden gaar leden gjennem Drevøosen, som
er farvandet mellem Drevø, Saltskaar og Aspø. Naar man har
passeret Plitterne, holdes over Laagøfjorden, der er aldeles ren,
og ind østenom Havneholmerne paa sydsiden af Aspø, mellem
disse og Saltskaar. Videre holdes nordover, almindeligst mellem
Drevøhatten (Svendsborg) og Aspø, paa hvilkensomhelst side af
Skomageren ud paa Drevøosen.

Fra Drevøosen fører den almindelige led over Bue- eller
Aspøfjorden, vestenom Svartskjærene, mellem Gjeita og
Bratholmen og videre mellem Kvitingerne (hvoraf enkelte i frastand
fortoner sig hvide) og Skarholmerne op forbi Alden.

Leden gaar nu fra Alden enten vestenom Tvibergø og Tussen
varde og søndenom Heggø op til Stavenes eller østenom Tvibergø
og gjennem Hindøsundet og søndenom Heggø til Stavenes.

Tvibergøen er et høit land med to fra syd og vest let
kjen-delige toppe, Ytre og Indre Tvibergstaurene.

Hindøen kaldes med et fælles navn den øgruppe, som ligger
vest for Atlø mellem Tviberg, Herlandsnes og Afløbet.

Naar man har passeret Nekøosen, styres paa Stabben, et lidet
skjær, der er rent paa alle kanter. Paa skjæret ligger Stabhen
fyr, en hvid træbygning med taarn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free