- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
311

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

Opstryiis kirke stocl der, og at tomten til denne endda vistes, at
sneskred, elvebrud, stenlob og vandløb overgik:_

Nesi. for omtrent 60 aar siden. Elveløb og fjeldskred gik
over ager og eng, midt igjennem gaarden paa begge sider af
husene. For 13 aar siden gjennem ager og eng, dernæst for et par
aar siden, i 1739, og gjennem Fæhaugen for 30 aar siden stenløb,
elvebrud og fjeldskred.

Tunaal. For mere end 50 aar siden midt gjennem gaardens
ager og eng, derefter for 15 aar siden. Vaaren 1728 gik svære
sneskred, som nedslog huse og gaard, saa at husene maatte
flyttes.

1739 om sommeren stort stenløb al udmarken nedigjennem
lige til bøgjærdet.

For elvebrud er i Stryn udsat Skaare, Greidung, Tjellog,
Erdal, Grønfur, Nesi, Sandvik, Hjelle, Bolstad, Folven, Grov og
Ylveeide samt Bødal.

I Kirkebø er Mjølsvik, Dyrdal, Østrebø, Bjordal paa søndre
side og Dale i Høiangsfjord udsat for skade af elvene.

Brævandets farve og dets slamgehalt. Naar brævandet
er klart, er det grønt eller blaaliggrønt. Ofte er det imidlertid
saa opfyldt af slam fra bræerne, at farven er graa og leret. Det
er da disse svævende partikler af søndermalet berg, som bestemmer
vandets farve.

Den grønne farve, som brævandet har, naar der ikke er ler
i samme, er brævandets egen.

Ofte kan man om sommeren se smaa vandpytter danne sig
under solvarmens indflydelse i fordybninger paa bræens overflade,
og dette stillestaaende, fuldstændig afklarede vand har netop en
udpræget grøn eller blaagrøn farve.

Det kemisk rene vands farve er blaalig, naar det sees i
tykkere lag.

Som regel har det vand, som paa forekomststedet viser den
reneste blaaliggrønne farve, tillige de mindste mængder af
organiske stoffer.

Brævandets grønne eller blaaliggrønne farve synes at bero
paa dets renhed for organiske stoffer, hvorved dets farve i større
eller mindre grad nærmer sig til det kemisk rene vands farve.

1 elve som kommer ud ifra Jostedalsbræen, og som er leret
af det slam, som er skuret ud i bunden, er mængden af slam
bestemt paa følgende steder:

Faste
bestanddele,
txram pr. km.s

Bøjabræens vestre elv 23de juni 1874 .... 88
» » 30te juli — .... 309

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free