Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21.12
NORDRE BERGENHUS AMT.
saa har de indre bygder i Sogn saa lidet regn, at de kunstig
vander sine agre.
Det ældre jordbrug. Det har sikkerligen været meget
gammel skik i Sogn at vande agrene. I notiser af stiftamtmand
Christie i Bergens museum findes følgende bemærkning:
Vandledninger. Da Hans Olsen Leremo i Gaupne anneks
holdt paa med anlægget af en saadan til vanding af sin gaards
agre og enge, fandt han spor af en lignende, som folk, der
levede for 100 aar tilbage, ikke havde havt kjendskab til.
Bønesen omtaler vandingen i sin beskrivelse af Lærdal
præstegjeld, som dengang omfattede ogsaa Borgund og Aardal.
«Bekvemheden for kornavlen er god, forsaavidt at foraaret
begynder meget tidlig; men dersom man ei ved konstig vanding
fra fjeldene kunde komme ager og eng til hjælp vilde man neppe
noget aar avle hverken korn eller hø. Mangelen af sommerregn,
som ellers vilde gjøre denne egn aldeles ufrugtbar, har naturen
erstattet ved en mængde elve og bække, som fra fjeldene og
bergkløfterne nedstyrte i mindre fosser eller vandfald ned i dalen,
og ved grøfter og furer ledes igjennem og ud over ager og eng.
Ageren vandes paa den maade, at man leder vandet igjennem
de deri gjorte furer, og for at faa det til at flyde ud over de
steder, man ønsker, nedsættes i furerne løse trædæmninger, der
bestaar af nogle sammenfugede bræder i form af et triangel eller
en murske med et lige skaft, hvilken vanderen med knæerne
nedtrykker i den løse muld og igjen optager, for at henflytte
et-andet sted, indtil saaledes efterhaanden hele ageren er bleven
vandet. Men da vandet paa denne maade ikke vil flyde lige
jevnt ud over alle steder, saa bruges tillige en vandspade,
hvormed vandet af furen hæves høit i veiret, saa at det draabevis
nedfalder. Hertil er en vis behændighed fornøden, især naar
ageren er høi, at den ei skal falde i lægd. Efter aarets
forskjellige beskaffenhed overvandes ageren paa den beskrevne maade
2, 3 til 4 gange. Med hensyn til kornavlingen har Leirdal
(Tønjum og Houge) og Aardal den fordel fremfor Borgunds sogn,
at de førstnævnte sogne ei ere udsatte for frost, da derimod
Borgund undertiden dog sjelden lider herunder ligesom og de
høiest mod fjeldene beliggende gaarde i Aardal.
Borgund har i almindelighed heller ikke saa god anledning
til vanding, og er derfor. oftere udsat for, at kornet tager skade af
altfor sterk tørke eller hede, hvorimod dette sogn har fortrinligere
anledning til kvægavl, formedelst dets fede havnegange i fjeldene.
Som et særsyn maa det betragtes, at høsten 1812, medens
kornet frøs bort fast over det hele rige, frøs det derimod ikke i
Leirdals og Aardals skibreder, naar undtages nogle enkelte gaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
