Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21.12
NORDRE BERGENHUS AMT.
ei faste, men staa aldeles løse i de vide huller, og hoppe op
og synke ned efter terrainets beskaffenhed. Det er let at indse,
at disse redskabers hensigt ingenlunde er at muldne jorden, den
de kun løseligen berøre, men de jevne kun overfladen, og dette
endogsaa kun der, hvor jorden er løs nok til at give efter for
deres ubetydelige tyngde, hvorimod de høfligen vige for enhver
klump, der er haard nok til at modstaa deres lemfældige
berø-relse. Man angav den stenrige grund som aarsag til denne
harvenes konstruktion; men foruden at man i lige stenrige egne
betjener sig af bedre, saa bruges disse redskaber paa enhver
jordbund her, og de kjende ingen bedre.
I havegnene pløies ageren ikke, men spades. Dog maa man
heraf ingenlunde slutte sig til en bedre dyrkning; thi spadningen
foretages saa overfladisk og slet, at den er langt slettere end
den slette pløining, hvorfor ogsaa agrene her stod langt urenere
end i fjordegnene og dalene. Denne maade er dels en følge af
egnens beskaffenhed, der ofte kun tilbyder smaa jordstrimler
mellem klipperne, dels deraf, at heste her er sjeldne, da ofte
6—8 gaarde er fælles om en hest, der da kun bruges til at kjøre
deres sæterhø hjem med, og til flytning fra og til sæteren, hvor
hesten er om sommeren. Spadningen forrettes i mange egne
mest af kvinder og børn, da mændene passe fiskeriet, som er
mere indbringende.»
Nu er sandsen for jordbrugets fremme ikke liden i amtet.
Der foretages afgrøftning af vandsyg jord, nylandsrydning,
igjen-lægning af gammel ager til eng, sammenbyggede beboelses- og
udhuse ombyttes med letvindtere stel og bekvemmere
indrednin-ger, men især er interessen vakt for valg af bedre stamdyr,
saavel af heste, kvæg som faar.
Antallet af slaa- og meiemaskiner er opgivet i 1895 i Sogn til
61 (i 1890 29) og i Sønd- og Nordfjord til 27 (i 1890 14). Landets
form og brugenes ringe størrelse lægger hindringer iveien for
anvendelse af maskiner. Tærskemaskiner med dampkraft findes
ikke i amtet. Tærskemaskinerne drives sædvanlig ved vandkraft,
sjeldnere ved haand-, heste- eller vindkraft.
Amtet har en landbrugsskole paa gaarden Mo i Førde.
Amtsthinget i 1896 besluttede oprettet endnu en landbrugsskole
for amtet paa Rikeim i Lærdal.
Den første landbrugsskole i amtet oprettedes i 1846 paa
gaarden Vestreim i Sogndal. I 1858 flyttedes den til Mo i
Førde, der blev kjøbt for skolen. Skolen har ikke god jord
og blev nedlagt i 1872, men i 1873 blev den atter oprettet
som en halv privat skole og er fremdeles i virksomhed.
Amtets to amtsagronomer bor i Leikanger og i Gloppen.
De to amtsgartnere i Lyster og i Jølster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
