Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
343
saa lang tid at voxe og modnes i, som det senere, der faaes
overalt i Fjordene og ved Havkanten, hvor den tidlige Nattefrost
ikke saameget befrygtes; og vil jeg regne Tidens f orskjel
lmel-lein begge Slags omtrent til tre Uger. Men dette uagtet kan jeg
dog ikke troe, at dette Snarekorn er nogen særskilt Art fra vores
almindelige Havrekorn; meget mere holder jeg for, at det er saa
at sige en Vanslægtning af samme, der fra først af ikke har
havt sin behørige Tid til at udmades i efter vore Bønders
Talebrug, saa at dets Kjerne ikke har naaet sin rette Fuldkommenhed.
Saaes derimod Snarekornet nede i Fjordene, som ofte skeer,
da Fjordefolket pleier at tilbytte sig noget deraf, for at hjælpe
paa indfaldende sene Aaringer, haster det vel ifølge sin spæde
Natur noget de første Aar, men bliver efter faa Aars Forløb
ligesaa seendrægtigt som det andet; hvortil jeg ingen anden Aarsag
finder, end at den i Fjordene værende nedre Luft tillader det
ikke at forhaste sig, men giver det Leilighed til efterhaanden at
naae sin rette Fuldkommenhed; saameget er idet ringeste vist, at,
naar Senekornet i passelige Aaringer naaer sin rette Væxt og
Modenhed, maa det altid gives Fortrinet for Snarekornet i
Henseende til Kjærnens Fuldkommenhed.
Næst Havren er Bygkornet den meest brugelige Sæd i
Sønd-fjord, dog ikke det saakaldte Torebyg eller Himmelkorn, hvoraf
vel hist og her avles noget lidet, men de almindelige Slags Byg,
som vore Bønder kalder Rejnekorn, hvilket paa et halvt Hundrede
Aars Tid er nogenlunde kommen i Brug, saa at ikke alene i
visse Bygder avles en temmelig Deel deraf, skjønt i ingen
Ligning med Havresæden, men og fast overalt plejer en stor Deel
af vore Gaardmænd at anvende et lidet Agerstykke hertil.
I gode Aaringer falder det her voxende Byg ret godt, og
giver et skjønt Meel, meget gode Gryn og et ypperligt Malt til
velsmagende 01, alt efter anvendt Flid og Indsigt ved
Tilvirkningen og Behandlingsmaaden. Vores Jords Frugtbarhed, i
Henseende til denne Sæd, tænker jeg at kunne ansættes almindeligst
til otte Fold eller en tredie Fold mere end af vores Havre.
Bygkornet behøver heller ikke saa længe at holde Jorden som
Havren; thi det er det sidste, som udsaaes og det første, som høstes;
saa at det isaafald kan sættes i Ligning med Snarehavren, ja
næsten kan siges at overvinde den i Hastighed.»
Den tro, at havre kan blive til byg og byg til havre, sees
ogsaa at have været udbredt i Søndfjord, som H. Arentz beretter:
«Men naar de, tilligemed flere maaskee, som skulle besidde
større Indsigter, troe og paastaae, at Havresæden i Væxten kan
forandre sig til Byg, og denne ligesaa til Havre, efter Jordens
Beskaffenhed, hvori den kastes, falder saadant i mine Tanker
ganske modsigende og utroligt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
