Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 NORDRE BERGENHUS AMT.
noget mindre, i Sogn noget mere; men de indre bygder i Sogn
avler meget mere poteter, end de forbruger, og de udfører en del
til de ytre herreder og til Bergen.
Poteten var indtil midten af det 18de aarhundrede ubekjendt
hertillands. Den første, som med sikkerhed vides at have sat
poteter her i landet, har været provst Atke eller Atche, der i 1757
forflyttedes fra Lærdal til Kinservik. Om ham heder det, at
han havde poteter som en sjeldenhed plantet i sin have paa
Ullensvangs præstegaard.
H. Arentz, hvis beskrivelse over Søndfjord antages skrevet
omkring 1785, omtaler poteten som gjenstand for dyrkning i
Søndfjord: «I det første man hertillands begyndte med
Potates-Avlingen, vidste man ikkun af det røde Slags at sige; men siden
have vi og faaet af den gule Sort, hvis Avling allerede lader til
at have faaet Overhaand fremfor den af de røde, som mindre
agtes.»
Bøyesen, hvis beskrivelse af Lærdal er fra aaret 1819, beretter
om potetdyrkningen dengang: «Potatosavlingen er for omtrent
30 aar siden indført her, og har især de sidste 12 til 13 aar
naaet en temmelig fuldkommenhed, især i Aardal og Tønjum
sogne. I Borgund staar man i denne henseende tilbage, da
jordart og klima der er mindre bekvemme for denne sæd.»
Om Aardal siger Bøyesen, «at potatosavl i de senere tider saa
anselig har forbedret dette sogns omstændigheder, at dets beboere
kan regnes for de mest velhavende i præstegjeldet, medens de,
førend potatosavlingen hos dem blev indført og almindelig
udbredt, var de mest trængende i dette præstegjeld.»
Om dyrkningen dengang oplyser han:
«Af potatos regner man i almindelighed 10 fold; men paa
mange steder erholder man flere. Da den maade, hvorpaa
potatos sættes her, er i det mindste for mig ny, vil jeg her
nedskrive den.
Potatos er den eneste sæd, hvortil der pløies tvende gange,
for at gjøre jorden ret mør og løs, hvorpaa den opharves. Derpaa
gjøres furer i ageren med en dertil indrettet liden potatosplov,
som trækkes af en hest, hver fure tæt ved siden af den anden,
ligesom med ploven, saa at denne altsaa bliver den 3dje pløining.
1 hver 3dje fure nedlægges frugten, som da overmuldes, naar
næste fure gjøres. Herved opnaaes en passende afstand mellem
raderne, og rum lades til hypningen om sommeren. Frugten
nedlægges aldrig hel, men skaaren i mindre stykker, saaledes at
paa hvert stykke befindes et eller flere øine eller spirer.
Den buttere ende af en potatos bliver almindeligvis afskaaren
og sjelden benyttet til sæd, fordi den kun har faa og, som man
siger, slette øine, der kun giver liden fold. Derimod benyttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
