Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
391
efter fedtindholdet, hvorfor man søger at faa meget, god og
velstelt melk. Dette fører til, at der stelles vel ogsaa med engen
og kreaturerne. Og virkningerne af meierierne stræKUer sig videre.
Før solgte gaardbrugerne smøret til landhandlerne. For det
usaltede smør flk alle her samme pris, hvordan smøret var, og
prisen blev liden, ikke blot fordi smøret var daarlig vare, men
ogsaa fordi handelsmanden gav, hvad han vilde, og tillige tog,
hvad han vilde for de varer, han bj-ttede mod smøret. Kontante
penge brugtes sjelden. Nu faar gaardbrugerne bedre betaling
for smøret, og de rede penge sætter dem istand til bl. a. at
indrette kreaturbesætningen efter behovet, mere end før var tilfældet.
Ved nogle af meierierne har aktionærerne slaaet sig sammen
om større indkjøb af varer fra Bergen, f. eks. olje, mel og korn.
En hel del foreninger er stiftet, som Nordfjords meierifor ening,
Nordfjords landboforening, med underafdelinger i alle sogne
(sogneselskaber og landboforeninger), Nordfjords havebrugsforening,
heste-og br andassurance foreninger, en hel del okseholds foreninger m. fl.
Landboforeningerne virker ved møder med foredrag og
diskussion, spredning af landbrugsblade, fællesindkjøb af træer og
kunstgjødning, afholdelse af føl- og fjøsskuer, kaaring af stamdyr,
stationering af springheste, okser og vædere.
Dyr- og fjøsskuer og aarlige kvægudstillinger holdes i amtet.
Landhusholdningsselskabet har erholdt amts- og statsbidrag til
indkjøb af stamokser og stamvædere.
Kvægavlen er tildels blevet mere planmæssig, og dyrenes røgt
og pleie er bedre. Kvægavlen bar i mange distrikter — især i
de ytre — staaet lavt, daarlig hudpleie, trange og mørke fjøs,
planløs avl.
Fodringen er ofte knap; man er dog antagelig for det meste
kommet bort fra sultefodringen, skjønt der endnu gjennemgaaende
fodres knapt.
Det gjennemsnitlige inelkeudbytte pr. ko i liter angives
saaledes :
Distrikt.
For mere fremtrædende
gaardsbrug.
Overhovedet.
1886—1890. 1891—1895. 1886—1890. 1891—1895.
Sogn ............ ] 167 1282 889 942
Fjordene........... 1214 1093 808 757»
I den officielle statistik regnes kvigen at have baaret sin
første kalv ved 2 aars alder og regnes da som melkegivende ko.
Antallet af kjør over 2 aar i Nordre Bergenhus amt var ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
