Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
NORDRE BERGENHUS AMT.
lidt vestenfor den nordlige ende af Emjellenvatn og vel l5/s
norsk mil nordøst for Eikefjord kirke.
Nordre Bergenhus amt er temmelig nær saa tæt befolket
som Norges bygder i gjennemsnit.
I rigets bygder bor der nemlig gjennemsnitlig 4.94 indbyggere
paa hver km.2, i Nordre Bergenhus amt 4.91.
Fraregnet Florø ladested med 669 indbyggere bliver det lidt
mindre, nemlig 4.88 pr. km.2 i amtet i 1891.
Bebygningen er imidlertid meget ulige fordelt i de to
distrikter, Sogn og Fjordene. I Sogn bor der 3.62 indbyggere paa
hver km.2 og i Fjordepe 6.58, naar Florøs folkemængde ikke
regnes med, og 6.67, naar Florøs folkemængde medregnes.
I Nordre Bergenhus amt var 1ste januar 1891 16 681
beboelseshuse, 16 611 i bygderne og 70 i Florø, hvoraf 14 739 var
almindelige vaaningshuse i bygderne og 61 almindelige
vaanings-huse i Florø; i bygderne bor der gjennemsnitlig 5.57 indvaanere
pr. hus, i Florø 10, i Sogn 5.45, i Fjordene 5.66.
Foruden ladestedet Florø i Kinn er der en del
husansam-linger i landdistrikterne(se tabellen side 431).
I disse husansamlinger bor der gjennemsnitlig 5.21 indvaanere
pr. hus.
Af amtets samlede befolkning, 87 552, bor 4297 eller 4.9
procent i Florø og andre større husansamlinger paa strandsteder
og lignende steder, medens 83 255 eller 95.1 procent bor spredt.
Bebygningen i amtet er først og fremst bestemt ved landets
form, ved fjordene og ved dalene. I det hele og store kan det
siges, at de bebyggede dele af amtet ligger langs fjordene nær
havet og videre op gjennem dalene saa høit, som klimatet og
jordens afkastning tillader. Endvidere ligger en hel del
bebyg-ning paa øer, og er her bestemt delvis af jordbrugets og delvis
af fiskeriernes interesser.
Langs selve fjordene er som oftest bebygningen bestemt ved
den plads, de steile fjordsider maatte levne. Hvor der er en
bergfod, der tillader dyrkning af et stykke land, ligger som
oftest en gaard eller en plads, og denne bebygning kan under
gunstige forhold drage sig op over fjordsiden, eller den kan flytte
helt op til kanten af fjordvæggen i høiden, hvor der i regelen
bliver fladere land, saaledes som tilfældet er paa vestsiden af
Lysterfjorden nord for Solvorn. Imidlertid er det undtagelse, at
gaardene trækker sig op over selve fjordsiderne til betydelig
høide over havet.
Mange steder i Aurlandsfjorden og Nereimsfjorden og i
mange andre fjorde er selve fjordsiderne saa stupbratte, at der
ikke bliver plads for nogen bebygning. Undertiden ligger der
paa disse steile fjordsider gaarde, som tilsyneladende er utilgjæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
