- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
432

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

432

NORDRE BERGENHUS AMT.

der udmunder en større fjorddal, og her danner der sig af og
til smaa strandsteder, som Viksøren i Vik, Sogndalsfjæren i Sogn,
Lærdalsørm i Lærdal og i Nordfjord Nordfjordeidet i Eid og
Sandme i Gloppen.

Hvor der er en bergfod paa en længere strækning langs
fjordene, kan der blive en forholdsvis tæt bebygning; saaledes
langs stranden ved Balholmen og sydover paa Balestranden, i
Leikanger ved Syrstrand, omkring Amlebugten i Kaupanger og i
Lyster fra Dale kirke mod sydvest. Alle de nævnte steder er
der paa flere kilometers længde sammenhængende dyrket og
bebygget land. Ogsaa i Søndfjord er der flere steder, særlig der,
hvor fjordene gaar gjennem skiferland, en forholdsvis tæt
bebygning langs fjordsiderne paa sine steder, saaledes langs den indre
del af Aafjordens nordside, enkelte strækninger langs Dalsfjorden
og Førdefjorden, i Nordfjord langs nordsiden af Eidsfjorden.

Det sædvanlige er dog, at gaardene ligger spredte.

Talrige gaarde har sin plads der, hvor mindre dale kommer
ned til fjordene; er dalene smaa, kan det hænde, at der kun
ligger en enkelt eller et par gaarde, og saa er der i regelen en
eller et par sætre oppe i dalen.

Er dalførerne større, saa vokser antallet af gaarde, indtil
man kommer til de betydeligste dalfører, der er bebyggede indtil
30—40 kilometer fra fjordbunden.

I den ytre del af Sognefjorden er det mest mindre og
middels-store dalfører, som munder ud i fjorden, og hvor bebygningen ligger.

Dalfører tæt bebyggede til temmelig betydelig afstand fra
havet er der i Vik, i Bødalen og Ofriddalen.

Længere inde er der større tidligere nævnte dalfører
bebyggede til en betydelig afstand fra havet.

Saaledes Sogndal, Hafslobygden med Veitestrandsvatn, Jostedalen,
hvilke er bebyggede op imod Jostedalsbræen. Til de store
sidefjorde i Sogn svarer dalfører, der er bebyggede til stor afstand
fra havet Flaamsdal, Lærdal, Aardal, Fortundal.

Ogsaa i Søndfjord er de dale, der kommer ned til
fjordbundene her, bebyggede til meget stor afstand fra havet, saaledes
Gaulas dalfører, der er bebygget opover forbi Viksvatn og
Hauke-dalsvatn, Jølstras dalføre, som er bebygget helt op imod
Jostedalsbræen ved Kjøsnesfjorden.

1 Nordfjord er bebygningen i store træk nogenlunde som i
Sogn, idet der i fjordens ytre del er mest smaadale, men længere
inde ligger bebygningen i forholdsvis større dalfører, der dog ikke
er saa store som i Sogn, saaledes Breimsdalen i Breim og Gloppen,
Hornindalen i Hornindal og Eid, og saa i Olden, Loen og Stryn,
hvor bebygningen naar op imod Jostedalsbræen.

Bebygningen med gaarde naar i Sogn ikke op til nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free