- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
449

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

449

ligger i «karmer» paa gulvet, som ofte ikke er rent og
undertiden saa utæt, at man gjennem sprækker og huller ofte kan
se ned til kjælderen og smalen i kjælderen. Væggen er
undertiden mørk af væde og hvidprikket af sop.

Beboelsesværelsets rummelighed og luftighed er ikke blevet
bedre ved den nye byggemaade; snarere er den et tilbageskridt,
idet man i stedet for spærreloft med ljore er begyndt at bruge
«lemstove», o: stue med panelet loft, og dette lægges som regel
høist 8 fod over gulvet. I almindelighed bruges lukkede kogeovne
i de bedrestilledes hjem og aabne komfurer i smaastuerne,
hvorved disse fyldes af dampen ved kogningen og af røgen af torv
og lyng, der er det almindelige brændsel; for at fjerne røgen
sættes saa døren op.

I Gloppen er vaaningshusene ikke beregnet paa kolde
vintre. Der er liden eller ingen grundmur, det ofte utætte gulv
ligger lige paa jorden; derved afsætter fugtighed sig i værelserne,
og beboerne lider ondt i disse trækfulde rum. Bedre stillet er
man i de nye vaaningshuse, men ogsaa her viste det sig, at
3—4 toms planker, hvoraf boligerne opføres, ikke paa langt nær
kom op mod Østlandets tømmerhuse.

De nye huse paa de udskiftede gaarde er i regelen gode og
nogenlunde vel indrettede med eget soveværelse og kjøkken.

I Ytre Søndfjord er boligerne upaaklagelige; i de fleste
findes et stort værelse, som gaar lige op i loftsbjelkerne, ofte
med ljore i taget.

Boligerne i Kinn maa i regelen siges at være ganske gode
og de i den senere tid byggede ogsaa rummelige, men mange af
de ældre er smaa med kun et værelse, og paa afsidesliggende
steder er der fundet boliger, hvor kjælderen var optaget af kjør
og gris, som kun ved et enkelt gulv var skilt fra husets
beboere.

I Gulen distrikt opføres hvert aar mange nye, rummelige
vaaningshuse. Der er dog endnu, især ude ved kysten, nok
igjen af smaa, fugtige og daarlige boliger, hvor mange mennesker
er sammenstuvede i et eller etpar smaa, låve rum.

I Midtre Sogn er vinduerne oftest for smaa og fastspigrede.
Kun undtagelsesvis forekommer fjøs i kjælderen under
beboelsesrum eller under samme tag ved siden af samme, og nye
saadanne huse bygges ikke længer.

I Leikanger hænder det, at en bonde eier 2 store huse, men
med sin hele familie bruger bare ét rum, undertiden med et lidet
kammer til. De øvrige rum staar i regelen ubenyttede. Dette
er naturligvis for at spare paa veden og paa arbeidet med
renholdelsen.

Bebyggelsen af strandstederne er regelløs. Husene sammen-

29 — Nordre Bergenhus amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free