Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 NORDRE BERGENHUS AMT.
manes), olavsskjeg (asplenium septentrionale) og murburknen
(asple-nium ruta muraria), den sidste dog sjelden. Større bregnearter i
urerne er sisselrot (polypodium vulgare) og einstapen (pteris aquilina).
Disse planter er repræsentanter for den boreale flora og har
almindelig udbredelse; de findes ogsaa og i.størst mængde i
urerne paa Østlandet.
I kystegnenes løvkrat er imidlertid ogsaa nogle
repræsentanter for den atlantiske flora, og disse planter er karakteristiske
for Vestlandet. Saaledes vokser her den stolte frytle eller frysle
(luzula maxima), som paa flere steder erobrer pladsen og danner en
egen formation, videre findes rams (allium ursinum) med de
hvid-blomstrede skjerme, en art vikke (vida orobus), en knopurt
(centaurea nigra) og revbjølla, andre steder kaldet røvabjølla,
bjølle-blom, fingergull (digitalis purpurea). Den sidstnævnte hører til
vort lands pragtfuldeste planter paa grund af sin størrelse,
blomsternes mængde og vakre farve. Den lange, ensidige klase
indeholder talrige, indtil over hundrede, store, purpurfarvede og
indvendig mørkt plettede blomster. Andre i kystegnenes løvurer og
krat voksende atlantiske planter er: jordnot (bunium flexuosum)
hvis rod er spiselig, sanikel (sanicula europæa), begge
skjerm-blomstrede planter; videre findes kusymra (primula acaulis) og en
art marihand (orchis mascula). Som en mærkelighed kan nævnes,
at den sjeldnere fjeldplante, reinsrosa (dryas octopetala) et sted,
nemlig paa øen Alden, vokser i hasselkrat.
Mere end anden plantevækst tiltrækker lyngmarkernes flora
sig opmærksomheden i kystegnene, mest fordi den har en saa
stor udbredelse. Lyngmarkerne har væsentlig to lyngarter,
rys-lyng (calluna vulgaris) og poselyngen (erica tetralix); under
blomstringen frisker de op det ellers saa triste, eiendommelig brune
land. Paa de yderste øer og holmer vokser ogsaa en anden
lyngart, erica cinerea, som har rødviolette blomster.
Karakteristiske planter, som vokser mellem lyngen, er foruden
eneren, der er meget almindelig, ogsaa: bergtelg (polystichum
oreop-teris), pors (myrica gale), den krybende vidje art (salix repens),
bjønnkamb (Mechnum spicant), einstapen (pteris aquilina), vallsaks
(narthecium ossifragum), bustesev eller børstesiv (juncus squarrosus),
et par arter storr (carex binervis og pulicaris), den fine pirkumart
(hypericum pulchrum), en art maure eller modra (galium saxatile) og
ffullbørste (hypochæris radicata), foruden nogle trivielle græsarter,
som finngras (nardus strictaj, og gulaks (anthoxanthum odoratum).
Blandt lyngen træffes ogsaa de fløielsblødt haarede og myge græs,
lodnegras (holcus lanatus) og linnrøyr (holcus mollis).
Endel af de under løvkrattene nævnte planter vokser ogsaa
sammen med lyngen som frysle (luzula maxima), jordnot (bunium
flexuosum), digitalis o. a. De fleste af disse lyngmark-planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
