Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
475
Tjærebrænding var tidligere af betydning. Herom skriver
H. Arentz i sin beskrivelse af Søndfjord: «Brændeved-Hugst og
Tjæreved-Gravning ere de Skovdrifter i Søndfjord, som forskaffe
en liden Indtægt fra Kjøbstaden, og hvorfor Bonden i Fjordene
og i Dalene kan have en Tønde Korn hjem igjen med sig til
sin Huusholdning. Thi hvad Næver- og Barkflaaing betræfEer,
da forslaaer denne ikke engang, hvad Næveren angaaer, til
Indbyggernes eget Huusbehov, saa at alle overalt dermed af
Fogderiets egne Skove tilstrækkelig kan vorde forsynede, men faae
ofte at see sig om nogen Hjælp andenstedsfra.
Med Tjærevedgravningen og Tjærebrænden har det og paa
nogle Aar fast utrolig tiltaget formedelst den høie Priis, Tjæren
har været i. Forhen kan man just ikke sige, at denne Skovdrift
inden Søndfjords egne Grændser har været ret stor; thi den
meste Tjæreved er bleven søgt, gravet og opvirket imod deraf
svarende Skovleie i fremmede endog søndenfor Bergen
beliggende Skove, saasom i Søndhordland og Hardanger, hvilket Brug
Indredales Bønder fornemmelig fra gammel Tid have drevet.
Men nu paa nogle Aar har man og opgravet alle Marker og
Myrer i Søndfjord selv for at finde Rødder til Opvirkning, og
det med saadan Iver og Hyppighed, at man næsten skulde troe,
at snart intet mere maatte være tilovers at finde. Søndford har
herved tilligemed andre Steder unægtelig opgravet og tilvendt sig
saa at sige en liden Skat, som ellers var for en stor Deel
forbleven henliggende under Jorden; thi man har endog, blot i
Haabet, paa mange Steder uden synderlig Anledning gravet og
tildeels været lykkelig.
Men om Træers Tilplantning bekymrer den søndfjordske
Bonde sig aldeles ikke, uden det maatte være for at pryde sit
Thun med et eller andet Løvtræe, som hist og her skeer af en
og anden.»
Om skogen i Lærdal og Borgund i 1819 skriver Bøyesen:
«En af de største og føleligste mangler i Leirdals og Borgunds
skibreder er mangelen paa skog til hustømmer og brænde. Kun
et par gaarde i Borgund anneks har furuskog, men ubetydelig,
og ikke engang tilstrækkelig til eierens eget brug.
Forresten findes ikkun løvskog, ligesom denne ogsaa er
herskende i Leirdal, fornemmelig birk, stenbirk, elletræ, hæg, rogn,
selje, lidet esp, alm og lind. Pilen er rar og findes kun paa
nogle faa steder her i hovedsognet. Blandt busktræerne er
vidjen, som vokser høit oppe imod fjeldet, og hasselbusken,
fornemmelig i Aardals anneks, som vokser lavere end i bjergene og
stenurerne, men ikke i nogen betydelig mængde, og kan
hasselnødder ikke blive nogen udførselsartikkel herfra.
Gran findes ikke i hele præstegjeldet. Først henimod sjø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
