- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
492

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492 NORDRE HERGENHl’S AMT.

disses Sammenblandelse. De egentlige Orhøns falde her derimod
i nogenlunde Mængde, og meget skjønne baade ihenseende til
Smag og Størrelse. Ligeledes kan man og nok sige, at Rypen
Andes her i en Slags Overflødighed, da den opholder sig endog
paa endeel af de yderste Havøer. Og at dette Fuglevildt
nuomstunder her hjemme i Bygden bliver dyrere og dyrere, ja
neppe at bekomme, er intet Beviis for dets Aftagelse hos os,
men paa de Bergenske Indvaaneres Overdaadighed, som har drevet
dette og mere til en umaadelig høj Pris, som lokker Bonden
didind med alt, hvad han skyder deraf.»

Om andet fuglevildt skriver Hans Arentz:

’<Af mindre Slags velsmagende Skovfugle gives her og af og
til Hejioner, Spover samt saadanne, som kan henføres til Snepper
og Bekkasiner, og endelig de saa kaldede Kramsfugle, der fanges
i Snarer om Høsten, saasom Solsorten og Trosten, 0g hvoriblandt
tillige indAnder sig meget den liden Fjeldfugl Dompapen kaldet.
Ellers er vor Kramsfuglefangst ikke af synderlig Betydenhed;
men og dette er just formedelst Mangel af Fugl, eller af Rognebær
til at besætte Snarerne med, skal jeg ikke forvist sige; skjønt
begge Dele kan vel efter Aaringernes Beskaffenhed stundom gjøre
sit dertil, men muligens Hovedaarsagen er, at saare faa eller
ingen af vore unge Bønderdrenge skjøtte om at paatage sig
Umagen med Snarefangsten af disse Smaafugle.»

Ogsaa sjøfuglene, som maager og alker, er gjenstand for jagt.

Indsamling af æg og dun spiller ikke nogen væsentlig rolle
ved kysten. Lidt indsamles dog i Sulen, Askvold, Kinn,
Bremanger og Selje herreder.

Mest dun indsamles maaske i Sulen og Selje herreder, men
det bliver vistnok kun nogle faa kg. om aaret.

Edderfuglen har været fredet i en række af aar.

Der kan ikke paavises nogen nævneværdig fordel af
fredningen af edderfugl, idet den dunindsamling, som foregaar, kun
er af liden betydning.

Fredningen er motiveret ved haabet om, at edderfuglen
under denne skulde formere sig saaledes, at dun og ægsamlingen
skulde blive af nogen betydning. Dette haab har ikke gaaet i
opfyldelse.

Fuglen har vistnok formeret sig sterkt og optræder i store
flokke, og saa er den samtidig blevet meget tam. Naar udbyttet
af dunsamlingen ikke desto mindre tager af, hvilket den synes
at gjøre overalt, hvor fuglen fredes, saa synes aarsagen at være
den, at den fredede" fugl bygger sine reder saa spredt; tidligere,
da der kun var visse øer eller vær, som var fredede, byggede
fuglen mere samlet, saa dunen og æggene var let at finde; efter
erfaringer fra de nordlige landsdele ligger der derimod nu et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free