Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
NORDRE HERGENHl’S AMT.
Sjeldnere viser sig grindhvalen (globicephalus melas) og
spek-haggeren (or ca gladiator).
Af bardehvaler forekommer udenfor amtets kyster:
Vaagehvalen (balænoptera rostrata), der, helst om sommeren,
jevnlig viser sig og sildehvalen (balænoptera tnusculus), som er
meget almindelig, forfølgende silden.
Fugle. Rovfugle i amtet er:
Hønsehøgen eller duehøgen (astur palumbarius), der er
meget almindelig, og af hvilken der bliver skudt over 100 hvert
aar, samt spurvehøgen (astur nisus); begge angives at være
stationære.
Endvidere: Musvaagen (buteo vulgaris), der nærer sig af
markmus, hugorm, padder etc., og fjeldvaagen (archibuteo
lagopus).
Kongeørnen (aquila chrysaetos) og havørnen (haliaetos albicilla)
er begge stationære.
Jagtfalken (falco gyrfalco) er ligeledes stationær.
Vandring s f alken (falco peregrinus) findes især i skjærgaarden."
Dvergfalken (falco æsalon) lever mest af smaafugle, undertiden
ogsaa af lemæn og insekter.
Taarnfalken (tinnunculus tinnunculus) lever af øgler, mus,
insekter og smaafugle.
Fiskejon (pandion haliaetos) findes saavel ved fjeldsjøerne, som
ude ved kysten og nærer sig mest af fisk, men det hænder ogsaa»
at den angriber fugle.
Spurveuglen (glaucidium passerinum) lever af smaafugle, lemæn
og markmus.
Lemænsgrisen (nyctea scandiaca) bebor høifjeldene og nærer sig
i lemænaarene væsentlig af lemæn, i kystegnene tager de ogsaa
sjøfugl og harer.
Videre kan nævnes af rovfugle:
Hubroen (strix bubo) og katuglen (syrnium aluco), den sidste
findes i amtets lavere dele og nærer sig væsentlig af rotter
og mus.
Af amtets spurvefugle skal følgende nævnes:
Maaltrosten (turdus musicus), rødvingetrosten (turdus iliacus), og
fjeldtrosten (turdus pilaris), som er almindelige i skoge og lier.
Ringtrosten (turdus torquatus) holder mest til paa fjeldsiderne,
men ruger helt ned til havet. Sit navn har den af en hvid ring
om halsen; dens farve forøvrigt er sort.
Solsorten (turdus merula) træffes ogsaa overvintrende i amtet.
Det er i det hele eiendommeligt for amtet, som for de
sydligere kystamter overhovedet, at flere af trækfuglene der
overvintrer som følge af det mildere klima.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>