Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
NORDRE HERGENHl’S AMT.
Raja clavata er forholdsvis talrig.
Skate (raja radiataj er den hyppigst forekommende skate.
Skate, stor skate (raja batis) er ikke sjelden.
Raja fullonica er heller ikke sjelden.
Lampret (petromyzon marinus) forekommer i forholdsvis ringe
antal.
Piraal (myxine glutinosa) er almindelig paa lerbund, men
talrigere længere nord.
Branchiostoma lanceolatum forekommer paa sandbund.
Ferskvandsfiske. Foruden laks og sjøørret, som er nævnt
under saltvandsfiskene, men ogsaa gaar op i elvene, er der i
amtets vasdrag:
Fjeldørret (salmo erioxj er almindelig og gjenstand for et
ikke uvigtigt fiskeri. Ørret er den eneste ferskvandsfisk, som
forekommer i mængde i amtet.
Røyr (salmo alpinus) er temmelig almindelig.
Sik (coregonus lavaretus); det er tvilsomt, om den forekommer.
Gjedde (esox lucius) er ikke særdeles udbredt.
Gor kivi (phoxinus aphya).
Abor (perca fluviatilis) er sparsom i hele Bergens stift.
Sildefiskerierne. Sild fanges i amtet, baade som vaarsild
og sommersild og som smaasild. De to sildeformer, vaarsilden
og sommersilden, er ikke, som før antaget, to forskjellige arter,
men det er samme art eller samme sild. Den forholdsvis magre
vaarsild, som kommer ind til kysten i aarets første maaneder,
er den sild, som har rogn og melke, og som kommer ind paa
kysten for at gyde. Den er da mager og bliver endda magrere
under og efter gydningen.
Sommersilden derimod kommer ind til kysten for at søge
føde eller aate, og den er da bleven fed eller bliver fed i
sommerens løb og har ister. Fiskerne siger derfor, at fedsilden har
ister istedetfor rogn og melke.
Vistnok har sommersilden i den bagerste del af kropshulen
de organer, hvori rognen og melken skal dannes, men disse
organer er yderst lidet udviklede.
Det heder om sommersilden: «Sommersilden leger slet ikke;
den har jo ikke rogn og melke, men ister.» Sagen er den, at
naar sommersilden leger, saa er den ikke længere sommersild
eller fedsild, thi da er bugen ikke længere fyldt med ister, men
med rogn og melke.
Sommersilden er ikke en egen sildeform, men vaarsildens
afkom i forskjellige aldersstadier, og den kommer ind ikke for
at lege, men for at mæske sig med den ved strømsætningen
samlede aate. Sommersildens størrelse er forskjellig, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
