Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
NOKDKE BEKGENHUS AMT.
og ogsaa i andre former er meget tarvelig til menneskeføde —
spredes brislingen udover markerne til gjødsel; da er det kun
lidet, som udnyttes til menneske- eller kreaturføde og agn.
Brislingefisket er overmaade uregelmæssigt. Et aar kan der
paa et sted være et rigt brislingefiske, og næste aar kan fisket
her slaa feil, medens den optræder i mængde paa et andet sted.
Det gjælder at være hurtig, da brislingen vandrer fra sted
til sted efter aaten.
Den fiskes næsten udelukkende med kastenøter, som er
passelig store og rundmaskede, hvorfor man, naar man har kastet,
anbringer en not med tættere masker udenom, medens
kastenoten tages op for at benyttes andetsteds. Brislingen bør staa
nogle dage for at skyde aate.
Fiskerne mener, at brislingen kommer ind i bugter og sund,
hvor den stænges, alene fordi den jages af størjerne, medens
forholdet er, at størjerne simpelthen følger stimene, som atter
følger aaten.
Brislingen anvendes til husbrug kogt, stegt eller røget, ogsaa
lindsaltet er den almindelig benyttet paa Vestlandet. Den giver
et godt agn. Tidligere saltedes den til udskibning, idet den
nedlagdes uden at ganes. Den fede høstbrisling anvendes
imidlertid almindelig til saakaldt ansjos, der nedlægges af flere fabriker.
Skreifisket. Skreien eller vaartorsken fiskes ved amtets
kyst, og disse fiskerier foregaar omtrent paa samme tid som de
tilsvarende store fiskerier i Lofoten og paa Søndmør og i andre
amter. Skreien søger ind for at gyde, men gaar som regel ikke
ind i saadan mængde som paa Søndmør og ei heller, som det
synes, saa regelmæssig. Bunden udenfor amtets kyst har ikke
saa udprægede dybrænder som Vestfjorden i Lofoten og Storfjorden
i Søndmør, og dette er vel en af grundene til, at skreien ikke
kommer i den mængde paa denne del af kysten.
Selje og Bremanger samt Kinn og Daviken er de herreder,
hvor skreien fiskes, før ogsaa i Askvold; lidt fanges endnu
i Sulen.
Som eksempel paa, hvor uregelmæssig skreifisket falder i
dette amt, kan anføres, at i 1885 fiskedes i hele amtet kun
6 500 stykker skrei, i 1888 fiskedes 521 900 stykker og i 1890
1 114 900. I de senere aar er fisket:
Stykker skrei.
1892 ......... 1 216 450
1893 ......... 1 336 500
1894 ......... 913 000
1895 ......... 81500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
