Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
581
kanske til hans kjæreste beskjæftigede; han er her uovertræffelig
og rigtig i sit es.
Denne ovenfor beskrevne type kalder man i almindelighed
den egentlige sognetype, skjønt den jo tillige er adskillig blandet
med de almindelige norrøne elementer; igrunden begynder den
allerede at blive mærkbar, naar man kommer saa langt
indover fjorden som til Kvamsø og Vik — udenfor er den paa
sydsiden noget blandet med stril og paa nordsiden med
sønd-fjordsk blod. Indover fjorden potenseres den sukcessive, indtil
den i de tidligere nævnte bygder har sit egentlige centrum —
maaske indtil Sogndal og Hafslo —, hvorpaa den atter taber
sig lidt sammen med dialekten i de inderste bygder ved
fjord-bunden.
Jostedalens befolkning er ligesom den nærmest tilgrændsende
bygd Hafslos overveiende kortskallet, men typen er her ikke
lidet forskjellig og indblanding fra Nordfjord paatagelig; denne
maa da her være skeet over Jostedalsbræen.
Kortskalletheden i Ytre Sogn maa vel væsentlig tilskrives
udstraaling fra det søndf jordske kortskallede centrum, som senere er
omtalt, og passet ved Vadeim har været en noksaa bekvem
ind-vandringsvei. Ytresogningen er ogsaa legemlig og aandelig langt
tungere og har saaledes mere tilfælles med den nordlige nabo,
søndf jordingen.
Inde i fjordbunden i Lærdal, Aardal og Aurland er, som
vi har nævnt, kortskalletheden i minoritet ligeoverfor de andre
hovedformer, idet langskallerne dominerer. Den
eiendommelige mørke sognske folketype træffer man jo nok ogsaa her,
kanske, som det synes, hyppigst i Borgund, men det
almindelige norrøne element, skjønt ikke saa sterkt blond som
ellers, er det fremherskende; befolkningen har dog fremdeles
meget af sognekarakteren i sig og er livlig og spræk. I Aurland
mærker man adskillig indblanding fra Hallingdal; thi
forbindelsen over høifjeldet med Hol har igjennem aarhundreder været
ganske livlig.
Sandfjords anthropologiske forhold danner ogsaa delvis en
undtagelse fra den opstillede generelle regel for skalleformernes
forekomst i vore fjorde og fjorddale. Man finder vel som
almindelig utøernes befolkning overveiende kortskallet, men i de ytre
bygder om Dalsfjordens munding (Askvold og Hyllestad) er
ligesom ved en del af Sognefjordens munding befolkningen ikke
overveiende kortskallet (kun 45 % kortskaller, altsaa temmelig
ligt forholdet i Evenvik). Naar man kommer længere indover
Dalsfjorden, aftager imidlertid ikke (som ellers almindeligt)
kort-skallerne, men de optræder tvertimod stedse talrigere, og ved
fjordbunden og i de hertil førende dalfører er befolkningen endog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
