- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
609

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

609

enten staar ubenyttede eller tjener til opbevaringsrum for klæder
m. v. Dette gik bedre an i de gamle huse, da der var spærstuer
med stort kubikrum og heldig ventilation; men i de nye huse,
der er lemstuer, som oftest med liden høide under taget og daarlig
ventilation, er det mindre heldigt.

Det heder fra Vik, at sindssygdomme dersteds i de senere
aar har været i sterkt tiltagende. Religiøst sektvæsen, pietisme
samt ufornuftige og fanatiske lægprædikanters virksomhed synes
at være virksomme foranledigende momenter.

I Ytre Nordfjord var nervøse affektioner meget almindelige,
lige fra det mest typiske hysteri til de letteste nevrasthenier. I
det hele gjør særlig kyst- og fiskerbefolkningen ude i havbrynet
indtryk af at være sterkt nervøst disponeret.

Distriktslægen i Kirkebø distrikt bemærker, at kulden virker
meget nedtrykkende paa vestlændingen og disponerer til
alvorlige katarrhalske tilstande, medens stadigt regnveir, hvortil han
er vant, ikke synes at have synderlig indflydelse paa
sygdomstilstanden.

Foss skriver om jostedølerne i det attende aarhundrede:

«De ere og meget langlevende, saa det er et rart Exempel
nogen døer, hvilket tildeels maa komme deraf, at her er frisk og
sund Luft; tildeels forsyne de sig gierne med Angelicarod, som
de kalde Qvannerod, den de plukke eller grave op af Jorden før
St. Hansdag i Fieldene, hvor den voxer, og forat præcavere sig
for Sygdomme gierne bide derpaa; ligesom de og i slige Tilfælde
forsyne sig med Bævergæl og Hvidløg, den de gierne have og
bruge i Husene, naar Sygdom skulde paakomme, saa man
fornemmer ei her, som ved Søekanten, til adskillige grasserende
Svagheder».

Kvaksalveriet florerer paa Stad.

I Lærdal benyttes kvaksalvere ikke saa meget som før,
især er søgningen til de saakaldte saarlæger aftaget meget.

Derimod er der en betydelig omsætning af elektriske
apparater; denne foregaar dels gjennem korrespondance, dels gjennem
omreisende agenter og trækker ikke smaa summer af de syge.

For sygdomme har de paa sine steder mest 3 betegnelser:
kjøld, forkjølelse, og den faar skylden for mange plager, som
tæring, bronchit, rheumatisme, kræft og mavesaar, og saa er det
slit, naar de tror, de er blevet daarlige af arbeide, og endelig er
det dauen, eller den specielt dødbringende sygdom.

Et tæringshospital for Bergens stift bygges i Lyster.

Ved kongelig resolution af 8de september 1896 besluttedes
St. Jørgens hospital omdannet til et tæringshospital:

St. Jørgens hospitals stiftelse i Bergen skal efterhaanden
omdannes fra et hospital for fattige spedalske fra Bergens stift til

39 — Nordre Bergenhus amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free