Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 27
byen. Det er sandsynligt, at hospitalet skyldes Nonnesæters
kloster og ikke netop byen sin tilblivelse. Det var stiftelsens
opgave at pleie spedalske, og det var ikke udelukket, at ogsaa
landdistrikternes syge deri blev optagne, forsaavidt der var plads.
Der findes intet spor til, at landets spedalske saaledes som byens
kunde hendømmes til hospitalet.
Ved et kongeligt aabent brev af 24de april 1545 blev
St. Jørgens hospital et almindeligt hospital for Bergens by, det
vil sige: et statsunderstøttet organ for byens almindelige
fattig-og sygepleie. Som saadant virkede hospitalet ogsaa indtil 1651,
da Bergenhus lens almue ved en kontraktmæssig paataget
ydelse erhvervede ret til at sende sine spedalske til hospitalet.
Fra nu af blir hospitalets almisselemmer for den væsentligste
del spedalske, og i forrige aarhundrede er opfatningen øiensynlig
den, at de friske skal være proventfolk, der bør betale om
ikke fuldt, saa dog nogenlunde tilstrækkeligt for sit ophold i
hospitalet.
Indtil 17de oktober 1759 nød Bergens by den fortrinsret, at
byens fattige spedalske blev optagne uden indlemmelsespenge.
Senere maatte byen, hvis den vilde have sine spedalske anbragte
i hospital, betale for dem.
St. Jørgens hospital nævnes første gang i 1411 i et tysk
testamente, som «spettale to Bergen to den Unseten» (eller
hospitalet i Bergen paa Nunnusetr eller Lungegaarden). I 1421
er det benævnt det nye hospital, saa det har neppe været
gammelt i 1411. I 1458 kaldes det St. Jørgen.
Hospitalets økonomi var i tiden omkring 1600—1700 slet,
og for at sætte det istand til at modtage «Lehnets» spedalske,
paatog i 1649—51 bønderne i Bergenhus stift samt i Søndmør
fogderi sig frivillig at udrede den saakaldte hospitalstold eller
mandtalspenge. Mandtalspengene for Søndmør blev senere erlagt
til Reknes hospital.
Hospitalets nuværende formue skyldes væsentlig salget af
det krongods, som i sin tid er bleven skjænket til «et
almindeligt hospital» i Bergen» (vistnok væsentlig det 1545 af
Christian III skjænkede «Selje kloster med al sin eiendom, gods,
rente og al sin tilliggelse»),
Mantalspengene 2—3000 kroner aarlig, der nu hviler som
en tiende paa gaardene i Bergens stift, er «godvilligeu erbodet
af den menige almue» til underhold-af «Lehnet»s spedalske (jfr.
kongeligt reskript af 23de september 1651).
Vedtægten af 1651 staar endnu ved magt, idet den aarlige
afgift (mandtalspengene, hospitalstolden) udlignes paa matrikulen
og opkræves af fogderne med 13 øre pr. brug.
Efterat hospitalet er omdannet fra et hospital for spedalske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
