Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
776
NORDRE BERGENHL’S AMT.
har staaet paa et saa lavt standpunkt, som man før havde troet.
Befolkningen har efter al sandsynlighed ikke været meget talrig,
men har dog trængt frem et godt stykke hinsides polarcirkelen,
til 67Vä ° n. bredde og kanske længere. Man troede længe, at
de sædvanlige stenøkser fra stenalderen var meget daarlige
redskaber, men ved praktiske forsøg blev man overbevist om, at der
kunde udrettes ikke saa lidet med dem. Som eksempel kan
nævnes, at den danske arkæolog Sehested lod bygge et helt lidet
hus af træ, alene med stenaldersredskaber. Intet metal blev
anvendt i huset, ikke en spiger, og alt arbeide lige fra tømmerets
fældning blev udelukkende gjort med stenredskaber. Arbeidet gik
over forventning let og hurtig, saa at 2 mand fældede 53 grantræer
med flintøkser i en arbeidsdag paa 10 timer. Træerne var 20 cm.
tykke ved roden. Øksernes eg holdt sig godt. Stenaldersarbeidere
med øvelse vilde antagelig have klaret arbeidet paa kortere tid.
Gravfund fra stenalderen forekommer ikke i Nordre Bergenhus amt.
At der overhovedet næsten ikke kjendes grave fra stenalderen i
Norge, har vistnok sin grund i den omstændighed, at man
dengang begravede de døde uden at sætte noget synligt mærke over
graven. Det er kun under de allergunstigste omstændigheder,
man kan vente at finde noget af skelettet bevaret fra den
tid, og mange af de stensager, man støder paa ved pløining og
lignende, kan ofte formodes at være sager, som har været medgivet
den afdøde i jorden. Man kalder samtlige stenalderfund fra
Nordre Bergenhus amt for markfund, d. v. s. man mener, at
sagerne er kommet i jorden uden nogen forbindelse med
begravelse, men de er enten tilfældig tabt eller bortskudte (f. eks.
pilespidser) eller gjemt i jorden eller nedlagte med religiøse
motiver for øie. Men det er ikke umuligt, at flere ting kan have
tilhørt en begravelse.
Det kan ikke siges, naar stenalderen er afsluttet, men
kjend-skabet til metaller er kommet hid mellem 1500 og 1000 før Kr.
fødsel.
Den saakaldte arktiske stenalder er i Nordre Bergenhus amt
repræsenteret ved ét fund, nemlig en spydspids af grøn skifer
fra Kvaleim i Selje, og saa er der et par tvilsomme, som maaske
rettest henføres til den almindelige stenalder.
Af de i vore nabolande gjorte fund kan man slutte, at
befolkningen paa stenalderens tid drev jordbrug og kvægavl. Af
kornarter dyrkedes der hirse, byg og hvede. Havre og rug er
indført senere. Baade i form af udhulede egestammer viser, at man
kunde færdes paa sjøen, og fiskekroge af ben lader forstaa, at
de drev fiskeri. Bidsler af horn og træ godtgjør, at man
allerede havde lært at tæmme og styre hesten, og foruden denne
havde de som husdyr koen. faaret, gjeten og svinet. Selv en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
