Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
785
jordvolde, der ligesom broer forbandt haugen med den omliggende
mark. Saadanne grøfter er ikke saa sjeldne og er lavet for at
holde fugtighed borte fra haugen. Yed undersøgelsen viste det
sig, at den i haugen begravede mand var brændt tilligemed sit
skib. Af skibet fandtes en stor mængde klinknagler, spiger og
bolte af jern, et stort antal skjoldbuler, hørende til de skjolde,
hvormed skibets ræling havde været behængt m. m. Enkeltvis
fandtes desuden flere pilespidse og gjentagne gange bemærkedes
dels runde, dels paa den ene side noget fladskaarne, tommetykke
forkullede stænger, som sandsynligvis var levninger af langbuer
og spydskafter. Noget vestenfor haugens centrum laa en stor
knude af sterkt forbrændte og forsætlig sammenbøiede vaaben,
sverd, spyd, økser o. lign. Lige under denne klump fandtes et
mundbid og derunder i et i haugens naturlige grundflade gravet
hul en hel samling (12) af skjoldbuler, alle med aabningen nedad
og dannende et dække over en stor broncebolle, som var løst
nedsat i sanden uden nogen anden omgivende beskyttelse end
dette eiendommelige laag af skjolbuler. Disse var fastrustede
til hinanden og til karrets sider. Bollen var omtrent til 2/3 fyldt
med brændte ben. Blandt de brændte ben fandtes spredt en
mængde brudstykker af forbrændte jernredskaber og klumper af
smeltet bronce. Midt i benmassen laa en 6 tommer lang
pilespids, som maaske havde voldt mandens død og endnu sad i
kroppen, da denne blev brændt og derfor er kommen i gravurnen
med de brændte ben. Desuden fandtes spillebrikker, terninger,
perler, kamme, beslag til et skrin, en nøgle og meget mere. Det
mærkeligste stykke i fundet er gravurnen. Den har form af en
stor skaal eller bolle og er rigt ornamenteret og indlagt med
emalje baade paa siderne og i bunden. Denne maade at begrave
liget i et skib eller baad har været ret hyppig brugt i yngre
jernalder. Som regel har fremgangsmaaden været den, at
far-tøiet med liget og gravgodset i er stillet op paa marken ubrændt,
og saa er en haug lagt op omkring og over det (Gokstadskibet).
I de fleste tilfælde er naturligvis alt træværk fortæret. For at
træværket nogenlunde skal kunne holde sig, maa der ganske
ekceptionelt gunstige omstændigheder til. Desuagtet kan man
paa mange steder konstatere, at et skib har været i en haug ved
de levnede klinknagler og andet tilbehør af metal. Man vil da,
om haugen er urørt, finde alt dette liggende i jorden i samme
indbyrdes stilling, som det havde i skibet. Undertiden har ogsaa
træet efterladt sig spor ialfald ved at give jorden en egen farve
der, hvor det har været. Alligevel er der vist mange grave af
denne art, i hvilke disse spor er overseet og derfor ikke erkjendt som
skibsgrave. Tallet af de norske hauge, som sikkert eller rimeligvis
har indeholdt skibsbegravelser, kan for tiden anslaaes til omtrent 40.
50 — Nordre Bergenhus amt.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
