Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792
NORDRE BERGENHL’S AMT.
skald, gav sin sorg luft i en mængde kjærlighedskvad og slog
sig fra vikingelivet. Slige kvad ansaaes i den tid for
fornærmelige for den kvindes gode navn, til hvilken de digtedes. For at
hevne denne fornærmelse efterstræbte Atles sønner Olves liv og
overfaldt ham i hans hjem den samme høst (865), som det andet
slag ved Solskjel havde staaet. De havde saa mange folk, at
Olve ei kunde tænke paa at sætte sig til modværge, men maatte
flygte til Møre, hvor kong Harald endnu opholdt sig. Han fulgte
med ham til Trondhjem, hvor han kom i stor yndest hos kongen
og blev optagen blandt hans ypperste skalde.
Det er før berettet, at faderen, Berdlu-Kaare, kom med et
fuldt udrustet langskib til Ragnvald jarl og fulgte med ham til
Møre, og at han derpaa drog til Trondhjem, hvor han blev kong
Haralds mand.
Da Harald sommeren efter Vemunds drab laa med sin hær
i Firdafylke (866), sendte han bud til Kveldulv med anmodning
om, at han skulde blive hans mand. Kveldulv vægrede sig ved
at opfylde kongens anmodning under paaskud af, at han var
gammel; han vilde nu sidde hjemme og ophøre med at tjene
konger. Sendebudene henvendte sig til hans søn Grim, og tilbød
ham paa kongens vegne at blive lendermand. Men Grim sagde,
at han ei vilde modtage nogen saadan titel, hvorved hans fader
ophørte at være hans overmand, saa længe han levede. Kongen
fandt, at Kveldulv og Grim var saa overmodige, at det var
vanskeligt at skjønne, hvad de tænkte paa. Olve Hnuva bad ham
ikke at være vred, og tilbød ham, at han selv skulde drage til
Kveldulv for at overtale ham. Men Kveldulv var døv ogsaa for
hans forestillinger og glimrende løfter. Det anede ham, sagde
han, at Grim og han ei vilde have nogen lykke af at komme til
kongen, dog havde han intet imod, at Thorolv, naar denne kom
hjem fra viking, begav sig til kongen for at blive hans mand,
hvortil han vist ogsaa havde megen lyst. Da Olve kom tilbage
med dette bud, slog kongen sig indtil videre til ro, aflagde et
besøg i Sogn, og drog om høsten tilbage til Trondhjem.
Bestyrelsen af Firdafylke overdrog han til Roald jarl, der ogsaa havde
været kong Audbjørns jarl.
Da Thorolv og Eyvind Lambe om høsten kom tilbage fra
sit vikingetog, ytrede Thorolv straks den største lyst til at træde
i kongens tjeneste. Kveldulv fraraadede ham ikke ligefrem at følge
sin lyst, men advarede ham kun mod at tro lykken altfor vel.
Thorolv begav sig straks afsted tilligemed Eyvind Lambe paa
sin tyvesædede vel udrustede snekke, som de havde havt i viking.
De gik til kongen, ledsaget af Berdlu-Kaare og Olve Hnuva, der
forestillede Thorolv for kongen, som tog imod ham paa det
venligste og gjorde ham til sin hirdmand, men Berdlu-Kaare og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
