Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
819
dalen), Ålmenning og Klevene, langs Langevatn forbi
Opset-stølene med stigning opad over Gravehalsen, hvorfra der fører en
bråt, men dog passabel vei ned til den øverste gaard i
Flaams-dalen. Det er i denne egn, jernbanen nu lægges gjennem
Gravehalsen. Veien er her givet, saa at det neppe er her, at
birkebeinerne har taget feil af veien, og veien nedover til Flaam er
heller ikke vanskelig at finde.
Da de manglede skibe, har de, efter at have passeret gjen
nem Flaam, fulgt den østlige kystrand, hvor der er farbart til
Aurlandsvangen. Herfra kunde de enten gaa videre langs kysten
til Skjerdal og derfra gaa over fjeldet til Lærdals ytre sidedal,
Erdalen, eller ogsaa fra lidt ovenfor Aurlandsvangen stige op
forbi Bjørgum og Turli, hvorfra veien gaar over fjeldene —
mellem Blaaskavlen og Hodnsnipen — ned i Lærdal ved Tønjum
hovedkirke; ad begge veie naar man i en passelig dagsreise frem
til Lærdal. Rimeligst er det, at birkebeinerne har valgt den
sidste vei, der vistnok fra gammel tid har været den
sædvanligste fjeldvei fra Aurland til Lærdal, og her var det, at det værste
uveir overfaldt dem, og hvor de udstod de største farer. Da det
endelig den 31te oktober efter kong Sverres tale klarnede
saavidt, at de «saa, hvor de var komne», viste det sig, at de stod
ved nogle bratte hamre, og at de var komne «tvers af den vei,
de skulde».
Oppe paa fjeldet har birkebeinerne sandsynligvis passeret
mellem Blaaskavlen og Hodnsnipen, men istedetfor at tage mod
øst til Tønjumsdalen har de maaske fortsat veien lige mod nord
og derved kommet frem til de bratte hamre, Kalleklet eller
Graanaase, hvorfra der er en bråt nedstigning til Erdalen; øverst
oppe her ligger sætrene Hammersæter og Kvignedal og lidt
længere nede gaarden Kvigne. Her kan de have faaet besked om
veiene, en del af hæren er gaaet over fjeldet mod øst og kommet
ned i Tønjum, en anden del er forblevet i to døgn med kongen
i Erdal, og istedetfor at gaa over fjeldet efter de andre har
kongen foretrukket at gaa langs kysten fra Erdal til Lærdal.
Efter sagaen har birkebeinerne vanket om uden mad paa
fjeldet i «8 døgr». Det er ikke sikkert, at dette er otte dage
eller otte døgn-, men «8 døgr>; kan betyde halvdøgn, dag eller
nat, altsaa tilsammen 4 døgn.
Birkebeinerne synes at have tilbragt først en nat øverst paa
Voss, derpaa to nætter paa fjeldet og den fjerde paa vandringen ned
mod dalen. Birkebeinerne smagte efter dette ikke mad fra 28de
oktober til 1ste november, idet tilbagetoget og fjeldvandringen
varede saa længe.
Det sædvanlige sagn, at Sverre har anlagt Sverrestien ved
Rundalskleven og vandret fra Voss til Hallingdal, hvilket sagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
