Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
NORDRE BERGENHL’S AMT.
Dette er sidste gang, Jon Staal nævnes.
Jon Staal synes at tilhøre en æt, som skyldte borgerkrigene
sin opkomst. Det er muligt, at Jon har været af en gammel
æt, men da han var en af birkebeinernes krigshøvdinger under
Sverre, og hverken han eller hans forfædre tidligere nævnes,
er det sandsynligst, at han ikke tilhører nogen gammel æt.
Sverre havde faa trofastere tilhængere end ham. Hans søn,
Brynjulv Jonssøn, var ligesom han selv lendermand og var
sandsynligvis allerede bleven det før Jons død. Han førte,
naar han ikke var hos kongen, et stort og gjæstfrit hus paa
sin fædrenegaard Hvåll og omtales som en af kongens ypperste
mænd.
Da kong Haakon Haakonssøn i 1222 reiste til Nidaros,
tilbragte han paaskedagene i Leirgulen og seilede 4de dag paaske
(tredje april) forbi Stad.
Da hertug Skule i 1239 tog kongenavn paa Ørething i
Nidaros, lod Haakon Haakonssøn opskjære hærør og opbyde fuld
ålmenning af skibrederne saavel søndenfor som nordenfor Bergen,
samt indkaldte de nærmeste lendermænd, Gaut Jonssøn paa Aur
i Kvindherred, Gunnar kongsfrcende, Nikolas Paalssøn, Brynjulv
Jonssøn, Isak i Bø, de to sidste fra Sogn.
Sogn var i Haakon Haakonssøns tid vistnok delt, idet det
heder, at Knut jarl havde Naumdølafylke, halve Trondhjem og
halve Sogn, hvoraf maa sluttes, at Sogn da var delt.
Brynjulv Jonssøn og Isak i Bø havde den anden halvdel
af Sogn.
Blandt de anseede mænd, som efter kong Haakon
Haakons-søns indbydelse var tilstede for at overvære høitideligheden ved
hans kroning i Bergen 1247, nævnes Brynjulv Jonssøn, der var
blandt dem, som bar ind den første ret. Han var ogsaa med i
1252 ved mødet paa Gulebergseid nær Goteborg mellem kong
Haakon og Byrge jarl.
Ved Magnus Lagabøters kroning i 1261 bar Brynjulv Jonssøn
to rigsvonder (sceptre).
Da nogle skotske gesandter, hvoriblandt ridder Misseli i 1261
søgte at snige sig bort fra Bergen uden foregaaende tilladelse af
kongen, tvert imod al vedtægt baade i ældre og nyere tider, og
da de allerede havde sat seil til, sendte kongen i hast Brynjulv
Jonssøn efter dem. De maatte til straf, fordi de havde villet
tilsidesætte gesandters almindelige sædvane, tilbringe hele
vinteren i Norge. Paa denne maade blev Misseli et ufrivilligt vidne
til kroningshøitideligheden.
Brynjulv ledsagede ogsaa Haakon paa hans sidste tog til
Skotland, idet det heder, at i det saakaldte tredjerum var
lender-manden Brynjulv Jonssøn og fehirden Andres Plytt, foruden flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
