Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840
NORDRE BERGENHL’S AMT.
sin bue og skjød vaabendrageren ihjel. Audun drog derpaa ene
til Bergen, hvor han maatte lade sit liv.
Biskop Neumann meddeler ogsaa dette sagn om Audun
Hug-leikssøn. Sagnet synes at vise slegtskab paa den ene side med en
tysk folkevise om en rifl der og hans «schildknecht», hvis ældste
optegnelse er udgivet 1550, paa den anden side med en række sagn og
eventyr om, hvorledes et dyr forudsiger en mands død, og han eller
hans svend skjønner dyremaal. En formning af dette sagn er
knyttet til præsten i Indviken, Jon Skankes navn, som blev
henrettet 1617, og dette sagn er almindelig udbredt i Nordfjord,
hvorfra Henrik Ibsen første gang fortalte det i 1862 (optaget i
Daae: Norske Bygdesagn I 2, side 42). Den tyske folkevise kan
let gjennem tyskerne være blevet kjendt paa bergenskanten og
omarbeidet sammen med det nævnte sagntræk, have fæstet sig
til den mest navngjetne ridderskikkelse paa disse kanter, hr.
Audun Hugleikssøn.
Her meddeles et andet sagn fra Jølster:
Dei rø so maangt um honaa Audun. Ein kann aldre vete,
kor mykje so sant æ. Daa hann skulde til kongjen aa verte
dømde, tvilte hann fyr live sit; darfyr sekte hann ner sylvborde
sit, so bære sjau ægtefødde fuldbrødre kann faa opigjen. Noke
taa skattaa sine grov hann ner oppe i Hegrenesaasen; men daa
dei ær grevne ner me ord, so ingen veit, æ da ikje raad te aa
faa dei opatte. Dei fortæle, at hann vilde bygje bru yve
Jølster-vatnet og fekk troldet i Hegrenesaasen te aa hjelpe seg; men
dei vart ikje færdige. Audunen laut reise til kongjen. Dar
ligge ei store, flate helle bort i vatna, ja tæt me land, og dei
seie, da sku væ beg37ndelsen til bruna. Tæt me ligge ein steine
so mjuke, at dei kann kløive helle taa honaa me ein foldekniv.
Nu fortæller de i Jølster:
Ved Skjærsuren paa grændsen mellem Bjørset og Hegranes
ved Jølstervatn skal Audun Hestakorn have sænket ned et
sølv-bord, da han reiste. Det heder, at det. sees fra fjeldet, men
naar man kommer ned, finder man det ikke.
Det heder i en af afskrifterne af Absalon Pederssøns skrift, af
hvilken et lidet uddrag findes i de gjennem biskop Niels Paasche
til 0. Worm 1626 sendte indberetninger om antikviteter i Bergens
stift: «Denne Evind haffner væritt Norgis Rigis Cantzeler;
huil-cken dog sij den bleff rettid paa Nornez ved Bergen; fordi han
voltog Kongen ajf Norgis gernahl, der hand skulle føre hender hiem fra
Engeland och till Norge — — forne Evind kallis Hestekorn, fordi
hand var den første, som vdi Norge gaff Hester korn att æde.»
P. A. Munch mistænker Audun for at have sat stemplinger
mod kongen igang og navnlig for at have været medvider i eller
ophavsmand til den falske Margretes fremtræden. Der er videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
