Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSTEDAI.EN HERRED.
21
Pedersdatter. Altertavlen synes derfor flyttet hid fra Kaupanger.
Prædikestolen har aarstallet 1626. Altertavlen har istedenfor
billede: Katekismustekst, Fader vor og nadverdordet.
Kirkens gamle ornamentik og indredning er fuldstændig
bevaret. Kirken er ligesom Gaupne kirke en langkirke, bygget efter
reformationen, og disse to kirker er de eneste i Sogn af denne
type. Et statsbidrag paa kr. 4 500 er tilstaaet Jostedal til kirkens
restauration og tilbygning af sakristier efter en af arkitekt
Johannes Kloften sidste høst udarbeidet plan.
Jostedals kirke blev taget i brug 2den oktober 1660. Af
det inventarium, som den havde i 1750, var en solvkalk,
skjenket i 1636 af Peder Ravn, Jens Jensen Skive, Harts
Grimesen, Anders Madsen, Folqvard Brodersen, Jens Mikkelsen, Niels
Harbo, Peder Hansen og Herman Garman, en sølvpatel skjenket
i 1656 af Hans Ottesen Ravn.
Kirken i Jostedalen omtales i visitatsanordningen af 1323
og ved 1360. Den synes at have været en stavkirke, da der
(efter Bendixen 1877) i vaabenhuset til den nuværende kirke
staar et par søiler, «som aabenbart har hørt til en ældre
stavkirke , sandsynligvis stedets egen ældre kirke. Da sognet fik sin
nuværende tømmerkirke 1660, maa stavkirken vistnok da være
nedlagt.
Jöstrudals kirkja var Jostedal hovedkirkes gamle navn. Egen
præst er nævnt senest 1375.
Om bygning af en kirke i Jostedalen gaar dette sagn: Da
Jostedalens nybyggere efter den sorte dod skulde bygge en ny
kirke, valgte de dertil en slette tæt ved præstegaarden, som endnu
kaldes Kirkestein, men alt hvad man byggede om dagen, blev
om natten nedrevet og fundet paa en nærliggende bakke, hvor
man da tilsidst blev enige om at bygge kirken. Da man
begyndte at rydde skogen, stødte man helt uventet paa den gamle
kirkeklokke, som endnu findes i kirken.
Legat. Sognepræst .Johannes H. Lind og hustru Amu? Marie
Lind skjenkede ved testament af lode februar 1802 100 rdlr.
dansk kurant til Jostedal fattigkasse, «og ønske vi, at denne
vor gave maatte blive en evindelig fond for dette steds fattige».
Hovedveie. Hovedveien fra Sogndalsfjæren kommer fra
Lyster herred ind i Jostedal ved Jostedalselvens vestside,
fortsætter oii igjennem dalen, indtil den söndenfor Kroken gaar over
elven og saa paa elvens østside til Faaberg. Veiens længde er
ca. 22 km.
Veien til Jostedalen fra Mari fjæren i Lyster gaar forst 3 km.
indover langs Gaupnefjorden til gaarden Bønneid, hvor Jostedalselven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
