- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
61

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAFSLO HERRED.

ti."i

saaledes at et horisontalsnit gjennem dem nærmer sig formen af
et eg, som er overskaaret efter sin længste retning. Den største
af dem, Nesdalen, har en bredde af henimod 2 km. og en længde
af 2.5 km. og er ved sin aabning ikke stort over 0.2 km. bred
og helt rundt omgivet af en krans af fjelde paa omkring 300—
400 meters høide.

Bræen gaar nedad fjeldskraaningen i forskjellig længde og
faar derved en uregelmæssig form.

Fonner er fra nord til syd: Fonnerne paa Auster dals fjeld, og
Røisedalsfjeld, mellem hvilke Røisedalen gaar op; nordenfor
Røise-dalen er bræen afbrudt næsten tvers over hele herredet ved en
nøgen fjeldskraaning.

Sydligere mod grændsen til Lyster ligger Kvitekol, 1603 meter
høi; paa sydvestre side gaar fra denne en lang, smal ryg,
Kvams-okslet.

Søndenfor Kvitekol bliver ryggen smal, idet Kvamsdalens
og Tverdalens botner (den sidste i Lyster) gaar lige op under
Kvitekollen; sydligere følger Tverdalsbræen, som paa Hafslosiden
deler sig paa begge sider om den brede botn om Litle Svardalen;
bræen gaar ud mod Nesnova, sydligere mod Urinova og
Roite-vikholten.

Sydlig for Tverdalsbræen følger Hestebræen, hvis høieste top
Saata, 1597 meter høi, falder helt inden Hafslo grændse; fra
Saata gaar paa vestsiden Nesokslet sydover parallel med Nesdalen;
Nesoklset og den ovenfor nævnte Roitevikholten begrændser
saaledes den brede botn, som kaldes Nesdalen.

Hestebræen deles ved den sondenom Saata tversover
grændsen mod Lyster løbende smale og nogne fjeldryg Hesten. Fra
den vestre side af Hesten gaar 4 smaa aasrygge straaleformig
sydover, de to midterste af disse paa begge sider af
Grøn-dalsnipa.

Sydligere ligger den 1606 meter høie Asbjørnnaase, tr. p., paa
Lyster grændse, en afrundet, steil, nøgen fjeldtop, fra hvilken
den smale ryg Trøiholten gaar nordvestover mod Grøndalen.
Søndenfor Asbjørnnaase er en smal, toppet ryg i retning mod
Kamben.

Hafslo- og Veitestrandsvatns dalføre fortsætter mod syd over
grændsen som Aarøielvens dalføre. Fra Hafslovatns vestre ende
gaar dalføret nordover til Veitestrandsvatn, og ved dettes øvre
ende fortsætter det et stykke nordvestover, dreier saa næster, lige
i nord og deler sig op under Skytternaava i to sidedale, hvoraf
den ene, Amterdalen, gaar i nordøstlig retning op under
Auster-dalsbræen, den anden, Langedalen, i nordvestlig retning op under
Langedalsbræen.

Aarøielvens dalføre har paa vestsiden en jevn skraaning, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free