- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
65

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAFSLO HERRED.

ti."i

Veitestrandsvatn eller Veitestrandsfjord, 167 meter o. h.,
haien længde af ca. 18.3 km. og en bredde af 0.7 til 1.2 km.
Vandet har vilde og steile omgivelser, klin med enkelte spredt
liggende gaarde langs vandets bredder.

Hafslovatn, 165.8 meter o. h., er ca. 8 km. langt og indtil 1.5
km. bredt; den vestre del er omgivet af nøgne fjelde, medens
dets østre — og fornemlig dets nordøstre — bred er tæt bebygget
og veldyrket.

Mellem vandene er en smal og kort elvearm. Den søndre
ende af Veitestrandsvatn benævnes Soget, den vestre del af
Hafslovatn gaar under navn af Tverberg- og Strømmevøtn.

Hafslovatn, som hvert aar frjser til omtrent ved juletid,
er rigt paa ørret, som er tys og bleg i kjødet, men dog ret
velsmagende. Veitestrandsvatn har orret, men den er endnu
blegere i kjødet, end den i Hafslovatn.

Høide o. li.

Km.2 i m.
Veitestrandsvatn . . 17.6 167
Hafslovatn..... . . 6.7 165.8
Krokestadvatn . , . . 0.3
34 smaavande . . . . . . 0.7

Samlet areal af ferskvand 25.3

Kyst. Gjennem herredets sydøstre del gaar Lysterfjorden
i en længde af 14 il 15 kiil.; dens bredde varierer mellem 2.5
-—3.5 km. ; dybden er forskjellig, nordligst henimod 200 favne,
paa midten mellem 230—240 favne.

Gaupnefjorden gaar ind i nordvestlig retning langs grændsen
mod Lyster.

Jordsmonet i herredet er ler, sand, sandblandet ler, myr
og muldjord. Jordbund og klimat er gunstig for agerbrug. Ingen
del er udsat for frost.

Vaaraannen begynder i Solvorn i slutningen af april og
undertiden i begyndelsen af mai. I hovedsognet og de øvrige
sogne i midten af mai. Man begynder slaataanen omtrent 8de
juli, skjærer kornet i Solvorn i slutningen af juli eller begyndelsen
af august, i de øvrige sogne i den sidste del af august.

Der er udyrkede strækninger egnede til dyrkning, dels myr
og dels stenet jord, der ligger i en række i længere afstand
ovenfor gaardene.

I Solvorn dyrkes megen frugt. Man er nu begjmdt at
plante frugttræer i hovedsognet og i de øvrige sogne, og de viser

5 — Nordre Bergenhus amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free