Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAFSLO HEKHEI).
81
stand og med 2 søiler paa hver smalside mellem
lijørne-søilerne.
Interessen ved Urnes kirke knytter sig ei alene til deus
konstruktion, men end mere til dens ornamentik, der skiller den
bestemt ud fra alle de senere grupper af kirker.
Kirkens egen ornamentik er to indbyrdes forskjellige arter;
ornamenterne i vestre svalgang og i kirkens indre (kapitæler og
lisener) viser en ganske anden stil end ornamenterne i vestgavlen
og |>aa det nordre sideskibs yderside.
Alle kapitælfigurer er fine rentskaarne arbeider, ined kunstigt
vredne dyr- og menneskeskikkelser; de er ulige de norske
arbeider, der ellers forekommer i vore staYkirker.
Paa Urneskirkens kapitæler forekommer i broget afveksling
foruden slynger med dyrehoveder eller dyrelemmer ørne, duer,
hunde, løver, hjorte, et dyr, der springer op paa en med et
kastespyd saaret hjort, en hippogryf, kentaurer, en kerberos, en
ridende kvinde, en biskop, David, der overvinder løyen o. s. v.
Disse figurer er, efter Dietrichson, af symbolsk natur,
hvorimod sammenstillingen synes at være foregaaet uden nogen klar
bevidsthed om deres betydning hos ornainentisten, der vel kun
har kopieret figurerne andetstedsfra uden anelse om, at de
fremstiller samlingen af de gode og onde magter, der i og udenfor kirken
kjæmper om verden. De onde magter repræsenteres af
kentaurerne, kerberos, dragerne, den ridende kvinde og maaske loven;
de gode magter repræsenteres af ørnen, duen, hjorten og biskopen
med kors og stav og selve kampen af den saarede hjort, der
overfaldes af et dyr, og af David, der overvinder løven.
Hvis alle kirkens dele tilhørte en og samme bygning, da
turde den neppe ansees for synderlig yngre end aar 1100, men den
kunde paa den anden side meget vel tilhøre den sidste fjerdedel
af det Ilte aarhundrede eller Olav Kyrres tid.
I «Nogle undersøgelser i Urnes og Borgund kirker af Petter
Blix 1894, heder det:
Det fremgaar formentlig med tilstrækkelig tydelighed af alt,
at Urneskirken ikke er opført i «en støbning», men er bygget
med indsatte dele fra en anden ældre bygning, og at af disse
dele kan for tiden bestemt angives: nordvæggens planker og dør,
vestvæggens planker, vestvæggens gavlparti, vestvæggens
kleri-storievæg og den nordre korvægs ene hjornesøile; men der er
andre dele, som ogsaa bærer alle mærker paa, at de er hentede
fra en anden bygning: nord- og vestvæggens mursviller,
gjen-staaende planker i skibets østvæg samt korets syd- og nordvægs
planker er rimeligvis kamerater fra samme hold.»
Efter Blix’s mening er der i Urneskirken indsat rester af en
af landets ældste kirker.
G — Nordre Beryelihus amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
