Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
NORDRK BERGKNHUS AMT.
deri øverste del af dalen saavelsom strækningen over vandskjellet
er vild.
I dalen ligger Fleskedalssæteren og længere oppe staar et
gammelt forfaldent sæl.
Paa nordsiden af Fleskenaasdalen ligger Frike», 1419 m.,
mellem nævnte dalføre og Uttladalen; i øst skilles den ved et
skar fra Fleskenaastind.
Paa Lyster grændse ligger Ur’adalstinden og østenfor samme
paa grændsen mod Lyster og Vang ligger Uranaastinden, 2145 m.
høi; dens mod syd vendende fæle stup danner botnsiden.
Aardalen gaar op fra bunden af Aardalsfjorden i nordostlig
retning over Aardalsvatn, bøier fra dettes øvre ende lidt mere
ostlig under navn af Uttladalen, der mellem Friken og
Maradals-tinderne gaar over grændsen mod Lyster.
Dette er en af Sogns mærkeligste fjorddale; dens øvre del er
usædvanlig trang og vild, og den er rig paa store og vakre
fosser.
Nedenfor Aardalsvatn er dalen meget bred og her er et
vakkert, tæt bebygget og veldyrket eid mellem fjorden og vandet;
det heder Aar dalstangen. Om Aardalsvatn danner dalen en ramme;
fjeldene stiger paa begge sider bråt op fra vandspeilet i en høide
af ca. 1200 m. Paa den ostre side af dalen ligger Stigeberget med
en præcipise udover vandet. Paa begge sider er der i fjeldene
dybe kløfter, gjennem hvilke hvide bække styrter ned. Ved Hjelle
begynder det bekjendte Vetfisgjel, en af Sogns
naturmærkværdigheder. Dalen knibes her sammen mellem stupbratte fjeldvægge
og bliver saa smal, at elven kun finder et trangt leie. Paa begge
sider ligger mægtige fjeldblokke, over hvilke fører en smal fodsti,
som ofte bliver borte mellem stenene, især hvor skredene har
kastet jord, grus og sten over stien; næsten daglig raser større
eller mindre stene ned i gjelet, men de har dog sjelden gjort
skade. I vinteren 1873—74, som var en haard vinter for denne
dal, skal næsten hele stien fra Hjelle til Vetti være bleven
odelagt.
Ovenfor Vettisgjelet udvider dalen sig paa en kortere
strækning atter noget, men kniber sig snart igjen sammen til en dyb
kløft, der er ufarbar inden Aardal herred.
Landet nordenfor og vesten for Aardalsf jorden,
Aardalen og Uttladalen. Strækningen nordfor Aardalsfjord
samt vestfor Aardal og Langedalen er j’derligere delt af to fra
fjorden mod nord gaaende dalfører; der er steile styrtninger mod
fjorden og mod Aardalen og Langedalen.
Det forholdsvis flade hoifjeld over fjorden ligger ca. 1000
m. o. h. og har i den vestre del en række smaavande.
Vestfor Ytre Ofredalen er der ingen fremtrædende toppe;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
