- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
94

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDRE BERGEN’Hl’S AMT.

Km.2 Høide o. h.
i m.

Det største af 2 vande syd

for Viervatn .... 0.2

Blaasarbotvatn.....0.3 1286

Øvrige 156 ferskvande . . 4.7

Øvre Asvoldvatn .... 1029

Fosdalstjern..........1306

Kiparvatn............1024

Hellingtjern............1274

Kvannetjern..........1056

Samletareal af ferskvand 37.0 km.2

Følgende elve og vande har fisk:

Aarclalselv, Aardalsvatn, Tya og Vttla. Det er væsentlig ørret
og sjøørret og i Aardalselv lidt laks. Sjøørret gaar et stykke
op gjennem Uttla.

Nogle mindre vande er fiskelose, vistnok paa grund af sin
hoie beliggenhed og det kolde fra bræerne kommende vand.

Kyst. Aardalsfjorden gaar ind i herredets sydvestlige del i
østlig retning og i en længde af ca. 19 km. samt med en bredde,
der varierer mellem vel 1 og 4 km.

Dybden er ytterst ca. 340 favne.

Fjorden er ganske ren.

«Baade Aardals- og Leirdalsfjordene ere om hosten og
vinteren ofte meget stormfulde og da tillige meget farlige at befare.
Da begge fjorde løbe mellem forskjellige dalstrøg, og tillige gjøre
en vinkel med hinanden, saa følger deraf, at ikke etslags veir
tager lige haardt i begge fjorde; men naar Leirdalsfjorden er
heftig oprørt, kan man vente magsveir i Aardalsfjorden og
omvendt, ligesom ogsaa, at naar man liar vinden med sig i den
ene fjord, liar man den imod i den anden. Begge fjorde er
fiskerige, og man har ofte den fornøielse at se sælhunden i en
kort afstand følge efter baaden,» skriver Boyesen i 1819.

Jordsmonet i Aardal har til underlag sand og aur, oftest
er der i de lavere niveauer terrasseland med temmelig skrind
jord, men paa enkelte gaarde er jordsmonet mere lerholdigt.

Der findes lidt myrjord paa enkelte steder; mon det er
ubetydeligt.

Det dyrkbare land i dette herred med trange dale
mellem hoie fjelde er lidet, men herredet har dog flere steder en
frugtbar jordbund, og i klimatisk henseende horer det til de
begunstigede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free