Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARDAL HKRRED.
101
Tæt ved kirken stod i 1824 en bautasten, som sagdes opreist
i anledning af et mord; paa stenen var plumpt indhugget: 1692
O. O. S. Paa Hæreid var en bautasten. Saavel paa
Aardals-tangen som paa Seim og Ve var der gravhauger.
Aardal k i r k e er en langkirke af stav, opført 1867, med
535 siddepladse.
Paa tangen mellem fjorden og Aardalsvatn laa for en
stavkirke, vistnok fra noget over midten af det 12te aarhundrede.
Kirkens alder bestemmes tildels ved hjælp af en runeskrift paa
en af kirkens stolper saalydende: «Giijj hja(l)pe J>er trautto»
Gud hjælpe dig, Trautto —; det .uforstaaelige Trautto er maaske
et navn. Indskriften synes ifølge professor S. Bugge at tilhøre
det 12te aarhundrede, og kirken skulde altsaa være bygget for
dette aarhundredes ende. Nogle ved prædikestolen indstukno
pinder, den ene med nidvers, den anden med en indskrift af
amuletartet natur, viser runer fra det 13de aarhundrede, og et
myntfnnd, der gjordes under gulvet, indeholder mynter, der gaar
tilbage til perioden 1205 -1263. Portalornamentiken, der
stemmer med den i Stedje kirke, fører ogsaa til at antage, at kirken
var bygget i det 12te aarhundredes anden halvdel, nær dets ende.
Kirkens portal findes i Bergens museum og er vistnok det
fineste og eleganteste eksemplar af den sogn-valdreske
ornamenttypes træskj æringer og viser stor lighed med portalerne i Hurum
og Lomen kirker i Valdres. Paa grund af St. Botolvs figur paa
en antemensale fra denne kirkes hovedaltar (nu i Bergens museum)
antager Bendixen, at kirken har været viet til St. Botolv.
Aardal gamle kirke blev nedrevet i mai og juni maaned 1867,
samme aar som Stedje kirke.
Ardals kirkja var Aardal hovedkirkes gamle navn. En gaard
heder fra gammel tid Præstegaarden. Aardal blev skilt fra
Lærdal og eget kald ved resolution af 4de oktober 1862.
Der kom en dampbaad paa Aardalsvatn den 23de mai 1898.
Paa Aardalsvatn er der ofte sterke kastevinde. Den i 1898
anskaffede dampbaad sank under et uveir, medens den laa fortøiet.
Rodelagte kjøreveie. Fra 1875—1880 er anlagt nye
kjøreveie fra dampskibsbryggen paa Aardalstangen forbi kirken
til Aardalsvatns sydende paa østsiden af elven. Længde 1.372 km.
Ligesaa er anlagt kjørevei fra Aardalsvatns nordende paa Farnes
paa elvens vestside til gaarden Svaleim, hvor den gaar over
paa østsiden til gaarden Hjelle. Længde 7.777 km. Kjorebredde
2.5 m. Maximumstigning 1 : 10.
Andre rodelagte veie er der ikke i herredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
