- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
109

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AARDAL HERRED.

109

Del af Skvettebothøiden.....1.06 km.2

Haugnaase.........0.11 »

Graunaase.........0.97 »

Del af nedre Kalleklet.....0.15

Del af Bleien........1.79 »

Jøranaase.........1.08 »

Stenberget.........0.61 »

Samlet areal af evig is og sne 5.77 km.2

Geologi. I den ydre del af Lærdalsfjord staar gabbro paa
begge sider af fjorden. Langs Lærdalen er der granit, op imod
■ Borgund gneis. Over denne ligger skifer og længer øst
høifjelds-kvarts over denne.

I Lærdalens bund ligger paa et par steder terrasser. Ogsaa
i Erdal er der terrasser.

Den øverste terrasse i Lærdal er Rikeim terrasse, 149 m.
o. h., og söndenfor Hønjum viser nogle smaa sandflader endog
spor af et 30 til 55 m. høiere niveau. Ved Ljøsnegaardene er en
lavere terrasse i de der liggende sandmæler, som naar til 110 m.
Ved Tønjum er i terrassen overfladen 67 m.

I Erdalen er større terrasser; den inderste, længst fra sjøen
liggende ved Tyri og Sel, er omkring 188 m.

En lavere terrasse ytterst ude ved fjorden er Kirkehaugeny
95 m., og under denne terrasse er atter et lavere trin, Haugen, 42 m.

Elve. Lærdalselven og Erdalselven er før omtalt under de
større vasdrag (bind I, pag. 270—271.)

Vasdragene i Lærdal er, paa Lærdalselven nær, smaa med
strid strøm og variabel vandstand.

Vindedalselven gaar fra egnen nordom store Graunaase
nordøstover gjennem Vindedalen ud i Lærdalsfjorden. Dette er et af
de faa vasdrag, hvor flødning for en del har fundet sted, uagtet
den har et temmelig jevnt fossende fald.

Vas drage n es nedslagsdistrikter.

Erdalselven........82.0 km.2

Del af Lærdalselven..........378.8 »

Del af Aurlandselven .... 4.8 »

Del af Haldøla (Hallingdalselven) 9.6 »

Del af Nysetelven..........1.4 »

Naar undtages laksefisket i Lærdalselven, er elvefisket
for-øvrigt lidet.

Laksefisket i Lærdalselven er derimod af vigtighed; laksen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free