- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
133

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BORGl’ND HERRED. 12»

Gjeter....................781

Svin......................«4

Rensdyr....................125

Hons......................174

Der opdrættes og sælges heste og hornkvæg.

Melkeproduktionen er tiltaget noget.

M y rer. Ved gaardene Hillestad, Voldum og Horge er de
største myrstrækninger; de bestaar af muld og sandblandet myr,
men dele af disse oversvømmes af elven i flomtiden. For at
forebygge dette har der en tid med statsbidrag været arbeidet
paa at sænke Borgundvatn. Om dette lykkes, vil større
strækninger af nævnte myrer, der støder mod vandet eller elven,
lægges torre og blive fortrinlige for dyrkning. Ved gaarden Hegg
er adskillige myrstrækninger skikkede for dyrkning. Meget deraf
er dyrket, men store • dele er endnu igjen.

Paa fjeldstølerne paa Filefjeld og Hemsedalsfjeld er store
myrstrækninger, som kunde dyrkes, men der er kun paa stølen
Smeddalen, tilhørende gaarden Borlo, dyrket noget af betydning.

Hjemme i bygden er ikke torvmyrer. Paa stølerne, saavel
paa Filefjeld som Hemsedalsfjeld, er megen torvmyr, men den er
ikke benyttet i nogen større udstrækning, undtagen paa
Fjeldstuen Breistøl, hvor den benyttes meget og findes i nærheden.

Omkring stolsbeiterne paa fjeldene er endel multemyrer, dog
ikke i nogen større udstrækning, da myrerne mest er bevokset af
storr. Her sælges ikke multer undtagen lidt paa stationerne.

Her er 32 km.2 skog, hvoraf 1 km.2 furuskog og 31 km.2
løvskog af birk, or, asp og heg.

Af træer vokser i herredet mest birk og or og endel asp
samt paa nogle faa gaarde lidt furu og for enkelte af de nederst
beliggende gaarde noget alm og selje samt hist og her lidt heg
og rogn.

Skogen er væksterlig. Paa gaardene Nedre Kvamme, Husum,
Traae, Kirkevold og Hatteberg er en del furuskog, ellers er det
birken, som er den skogdannende i hele herredet, dernæst or og
asp samt ved skoggrændsen vier.

Herredet kjøber i stort omfang det nødvendige
bygningstømmer og for en del ogsaa andre skogprodukter.

Salg af brændeved er af ringe betydning for herredet, men
der kjobes ikke noget. Middelprisen i 1895 var pr. meterfavn
ved: birk 10 kr., or 8 kr.

De bedste skoggaarde i herredet er: Nedre Kvamme, Husum,
Kirkevold og Hatteberg. der liar baade furu og birk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free