- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
149

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SOGNDAL HKRRKD. 161

Eidsfjorden er ca. 3 km. lang, ytterst ca. 1 km. bred, inderst
omtrent 0.4 km.; dybden er i den inderste del ca. 30 favne.

De betydeligste bugter er: Vinesvik, Bondevik og Barsnesvik.

I fjorden findes en del fluer temmelig nær under land
foruden nogle holmer og skjær.

Ved gaarden Haug eller ved Hagastrondi østenfor Fimreite
er havneplads. Her laa kong Sverres flaade før slaget ved
Fimreite.

Jordsmonet. I herredet er tildels lerblandet og tildels
sandblandet muldjord, hist og her myrblandet jord. Paa sine
steder er jordsmonet ogsaa haard aurgrus med et tyndt lag
sand-holdig jord ovenpaa.

Sommeren er drivende, og en stor del af dalene og
fjordbredderne vender mod syd.

Frugtavlen er af vigtighed.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager......... 3.2 km.2

Eng.........10.3 »

Ager og eng............. 13.") km.!

Skog................ 133.0 »

Udmark, snaufjeld, indsjoer, myr, sne, is. . . 293.5 »

440.O km.s

Udsæd og avl pr. maal samt foldighed:

Udsæd pr. maal. Avl pr. maal. Foldighed.

Byg...... 40 1. 3.30 hl. 8

Poteter..... 280 » 22.40 » 8

Hø............360 kg.

Der var i 1895 2 slaamaskiner, 2 eller 3 radsaamaskiner.

Det hænder, dog overordentlig sjelden, at potetgræsset fryser
oppe i Sogndalsdalen paa Kolsæter og Lægsvold samt ogsaa
paa enkelte steder langs Sogndalsvatn, men andetsteds inden
herredet er frost omtrentlig ukjendt, og kornet fryser ikke selv
paa førstanførte steder.

I Sogndal hovedsogn pleier man oftest at saa kornet i
slutten af april nede ved sjøen, og da særlig paa steder, hvor
man er udsat for sterk varme. Oppe i dalen samt i Kaupanger
pleier saatiden at være i den første halvdel og udover i mai, og
i Norum sogn i slutningen af mai. Høslaatten begynder først i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free