Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOGNDAL HERRED.
155
var: 0.15 hl. rug, 28 hl. byg, 0.80 hl. havre til grønfoder. 2 hl.
vikker, 128.8S hl. poteter, 68 kg. græsfrø, 35 ar til turnips og
10.70 ar til kjøkkenvækster.
Orn gaarden skriver Kraft, at den har tidlig været beboet
af Adelsmænd. En Christopher Anderson til Koupanger Gaard
nævnes i Adels-Lexikon, Iste Deel S. 12, hvor dog ikke
ommel-des, naar han har levet, og at en Christopher Gedde har boet
paa Kopanger, anføres i Schionniiigs Papirer, hvilke to
Christo-phere maaske ere een og samme Person. Ligesaa kan mærkes
blandt Gaardens adelige Beboere en Carlshöved, der levede i
Aaret 1321, og hans Søn Joseph, Laugruand i Bergen, som
nævnes imellem 1359 og 1364. Derefter forekommer en Jan Nilssen
af familien Schak, skreven til denne Gaard, der synes at have
levet ved Begyndelsen af det sextende Aarhundrede. Kopanger
er siden, uvist naar og hvorledes, kommen under Kronen, i
det Mindste for en Deel; thi man linder at Gjøde Pedersen
paa Kopanger under 6te April 1606 har udstedet Mageskifte til
Kongen paa to Gaarde i Nørre Jylland, imod at erholde af
Kronen sammes Andeel i denne Gaard. Det synes, at denne Gjøde
Pedersen senere, formedelst slet og uredeligt Forhold som Foged
i Sogn, har forbrudt sit Gods, men atter i 1628 at have faaet
samme tilbage fra Kronen, hvilket kan skjønnes af en Ordre til
Befalingsmanden paa Bergenhuus af 25de Mai s. A. Otte Aar
derefter blev Kopanger, ligesom Stedje Gaard, hvilke Iver Wind
havde tilkjøbt sig med mere Gods af foranførte Eier, ved Kongl.
Privilegium af 10de Mai 1636 oprettet til adelig Sædegaard.
Ved samme Privilegium blev den Rettighed tilstaaet Eieren, at
han maatte til Indenlandske og Udenlandske sælge den
Tommerlast og andre Varer, bemeldte Gaarde og Gods afgave, samt at
det skulde staae Indenlandske og Udenlandske frit for, med
Skibe for hans Gaarde at indløbe og der at indtage saadanne
Varer. Kopanger, som 1665 skyldte 8 Lob 1 Knd. og 8 Mæler
Korn, med en Ødegaard af Skyld 1 Lob, 1 Knd. og 8 Mæler,
samt tre Sauge, havde fra nu af i mere end 120 Aar fælles Eier
med Stedje Gaard, indtil den efter Nils de Knagenhjelms Død
tilfaldt dennes ældste Søn Hans de Knagenhjelm, og da han døde
uden Livsarvinger omkring 1797, hans yngre Broder,
Sorenskriver Christen de Knagenhjelm, og senere hans Søn, Lieut. Niels
Joachim de Knagenhjelm .
Kaupanger eiedes fra 1819—1854 af løitenant Nils de
Knagenhjelm, fra 1854 —1887 af Christen Knagenhjelm, og fra 1887
til nu eies bruget af Nils Joachim Knagenhjelm.
Gaarden har stor furuskog og sagbrug; det betalte for
sag-skat efter en skur af 250 tylvter tømmer.
Ved eller paa Kaupanger var i middelalderen en liden kjøb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
