Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
.NORDRE BERGENHUS AMT.
(født 1775) død i 1842 gik eiendommen over til den i 1897
afdøde H. K. Heiberg og fra ham til hans søn.
Stedje, øvre, i Stedje sogn med Dyrenberg, skylder tilsammen
23.(i2 mark og har 5 husmandspladse. Samlet husdyrhold 1891
var: 5 heste, 40 storfæ, 101 faar, 8 svin, 6 høns. Samlet udsæd
i 1890 var: 2.25 hl. rug, 9.70 hl. byg, 4.5 hl. havre til grønfoder,
1.5 hl. erter, 90 hl. poteter, 51 kg. græsfrø. Til
kjokkenhavevækster 20 ar.
Stedje var en adelig sædegaard ved Sogndalselvens udløb,
og paa dens grund stod sognets gamle nu nedrevne stavkirke,
og den nye kirke staar paa samme sted. «Gaarden var, efter
Kraft, allerede i det fjortende aarhundrede beboet af adelsmænd,
blandt hvilke forekommer en Jon af Stedje 1308 og senere,
imellem 1328 og 1339, en Thorgeir, raadmand i Bergen, samt
imellem 1360 og 1411 en ridder Gaute Eriksen (Frieland?), der
var befalingsmand over Skie syssel. Senere maa den være
falden til kronen, thi man har et brev af Gjøde Pedersen paa
Kopanger, foged i Sogn, dateret 2den mai 1608, hvorved han
mageskifter til kongen sin bondeeiendom i Nørre, Jylland, mod
kronens gaard Stedje i Sogn med underliggende Ødegaarde,
Thorestad og Fladeland. Af denne Gjode Pedersen tilkjøbte Iver
Wind til Nørholm i Jylland (den gang befalingsmand over Lister
len og siden Danmarks riges raad) sig tilligemed mere jordegods
her i egnen denne gaard, der ved privilegium af 10de mai 1636
tilligemed Kopanger blev oprettet til adelig sædegaard. Efter
Iver Wind, som døde 1658, havde enken, fru Helvig Skinkel,
og børn godset i fællesskab til 1665, hvorefter det tilfaldt
datteren Karen Wind, gift med amtmand Preben v. Almen til
Fosnæs, som døde 1075, og siden deres søn Iver v. A’nnen, der
døde som stiftamtmand i Trondhjem 1722. Han solgte Stedje
tilligemed Kopanger og tilliggende gods i aaret 1710 ved skjøde
af 28de juni til daværende lagmand i Bergen Nils Knag, der
1721 blev adlet med navnene de Knagenhjelm, og døde 1737
som justitsraad. Fra den tid af var gaarden en tid lang i den
Knagenhjelmske families eie og tilhørte derefter sønnen
kancelli-raad Hans de Knagenhjelm, siden dennes ældste son Niels de
Knagenhjelm (hvilke alle tillige havde Kopanger) og endelig
dennes anden søn, der ligeledes havde fornavnet Niels, fra hvem
den tilfaldt den yngste broder Christen de Knagenhjelm, der
havde været sorenskriven i Salten og hvis enke, fru Bolette
Sophie Jersin, eiede gaarden. Hendes søn Albert de
Knagenhjelm eiede Stedje indtil 1833, i hvilket aar bruget solgtes til
proprietær Henrik Formann.
I 1872 blev bruget delt i to dele, Øvre Stedje og Nedre
Stedje. Øvre Stedje eiedes fra dette aar af K. Knudsen og blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
