- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
163

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SOGNDAL HERRED.

163

bred, og 4 tora. tyk, tilspidset som den første. Den tredie er
58A al. høi, l’A al. bred, og 5 tom. tyk, afrundet i toppen.
En stump staaer igjen af den fjerde; og den femte er tagen
bort af sit sted, og ført op til en af gaardene paa Nore.»

Lomelde (7.7.’!), 1 husmandsplads. Slinde, ytre (6.47), 2
hns-mandspladse. Slinde, ytre (6.47), 1 husmandsplads. Slinde, ytre
(8.08), 2 husmandspladse.

Paa Slinde boede i slutningen af det 13de aarhundrede en
anseet høvding, hr. Andun til Slinde, der blandt andet deltog i
det gesandtskab, som kong Erik præstehader sendte til Skotland
for at hente hans brud, prinsesse Margreta.

Gaarden Slinde er bekjendt for sin birk, Slindebirken,
der stod paa Hydneshaugen. Haugen og birken er før omtalte
(bind I, pag. 634 og pag. 465). Gaarden Indre Slinde ligger ved
den nordlige strandbred af Sogndalsfjorden, og Hydneshaugen ligger i
denne gaards udmark, ikke langt fra bøgjærdet, den var opført
af kampesten og rund, og paa dens top kneisede det store,
gamle og vakre birketræ, som fra umindelige tider var anseet
som helligt.

Christie beretter, at han af en gammel kaarmand paa
gaarden i aaret 1827 fik den underretning, at der ifølge et
gammelt sagn skal ligge nedgravet i Hydneshaugen: en
tolvkjedel-ring, hvilket efter hans forklaring skulde være 12
kobber-kjedler, den ene lagt indeni den anden, ligeledes et pengeskrin,
og at der ved samme skal ligge en hvidorm. Han tilføiede, at
beboerne havde havt og endnu havde den tro, at der vilde
paa-komme enten dem selv eller deres kreaturer en ulykke, dersom
de benyttede eller paa nogen maade beskadigede træet. Man
sagde derhos, at træet paa Hydneshaugen er et grændseskjel, hvori
markerne for flere gaardbrug løber sammen (cfr. bind I, pag. 643.)

Fimreite (6.30), 3 husmandspladse. Fimreite (6.96). Fimreite
(7.24), 3 husmandspladse. Fimreite (6.67), 2 husmandspladse.
Fimreite (8.10), 2 husmandspladse. Nær Fimreite stod det store
slag mellem Sverre og Magnus Erlingsson i 1184 (cfr. bind I,
pag. 823—830.)

I Kaupanger sogn:

Engesæter (6.41) med 2 husmandspladse.

79 gaarde har matrikulskyld mellem 3 og 5 mark.

76 brug har matrikulskyld mellem 1 og 3 mark.

Under 1 mark i matrikulskyld har 98 brug.

Gamle navne paa gaarde er:

Sogndal Sdknadulr.

Dvergedal Dvergadalr.

England England.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free