- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
166

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 r,

NORDISK BERGKNHUS AMT.

mængde redskaber o. lign. Desuden fandtes et afhugget firkantet
stykke staal. Paa mange af dette rige funds stykker sidder
stumper af brændte ben, der ligesom jernsagernes glødningsskai
viser, at gravgodset har været med paa ligbaalet, dog med
undtagelse af broncefadet (altsaa ligesom i Myklebostadfundet).
Oldsagerne fandtes ved markarbeide i en bakkekant. Nogen haug
var ikke at se paa stedet, men tæt nedenfor ligger en ur som
efter en bortryddet ros, og gravgodset kan da have været
nedgravet i grunden under røsen ligesom gravurnen i
Myklebostadfundet. Fra Buggesæter har man et rigt fund af vaaben og
redskaber. Paa Slinde fandt man under en nu borttaget, meget
høi bautasten, som var omgivet med en liden røs, 2 skjoldbuler.
Endelig kan nævnes et fund fra Uglum. I nærheden af Stedje
kirke findes en bekjendt runesten. Den er efter et par flytninger
atter reist paa sit oprindelige sted, ved nordøstlige rand at’ den
terrasse, hvorpaa den gamle stavkirke stod, og hvor nu
sognekirken er opbygget. TF. F. K. Christie fortæller, at den engang
var henlagt som grundsten under et af husene paa gaarden Stedje,
men senere blev flyttet tilbage. I 185il blev den atter fort bort
og reist i en lund muler Nedre-Stedje.
Fortidsmindesmærkessel-skabets anmodning til eieren om at hensætte den paa sin gamle
plads blev uænset, indtil den efterfølgende eier tiltraadte gaarden.
Forhaabentlig vil den herefter faa lov til at blive staaende i ro.
Efter indskriften maa der have været reist ialfald endnu en sten
paa samme sted. Bendixen liar sidst undersøgt stenen, og han
læser følgende: Olafr kunugr skaut mili skeina pesa kong Olav
skjod mellem disse stene. Hvilken Olav der menes, kan være
uvist; men det sandsynligste er vel Olav den hellige, hvis minde
bevaredes sterkest hos folket. Man kommer ved de indristede
ord nærmest til at tænke paa en symbolsk handling, en
gjerning, som havde en særegen betydning. Den gamle
stavkirke paa Stedje, hvis denne ellers kan komme i betragtning,
stod omtrent i den afstand, at et pileskud med lethed kunde
naa didhen. At lade paa en maade tilfældet eller, som man vel
troede, en Guds dom afgjøre, hvor kirken skulde reises, omtales i
flere sagn, og derfor kan vel den gisning opstilles, at indskriftens
egentlige mening er: her stod kong Olav • og afskjod en pil for
derved at bestemme stedet, hvor kirken skulde bygges. Det
er dog ikke herved afgjort, at det omtalte er en historisk
begivenhed, men i al fald liar man for sig et meget gammelt sagn,
maaske opstaaet kort efter kongens dod og rimeligvis indhugget
endnu i samme aarhundrede, hvori han virkede.

Paa Nornes har der staaet mange bautastene, ialt 7. Lige
saa var der en bautasten paa Indre Slinde og paa gaarden
Eskestrand, som ovenfor omtalt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free