- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
178

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

NORDIIK BERGENHUS AMT.

mægtige, begge 1625 meter hoie fjelde Joanaase paa sydsiden og
Kjeldhusnaase paa nordsiden og ned mod de langs Langedalen
liggende Ostevadhauger. Kjeldhusnaase er ved det lille om
Kjelde-vatn opgaaende dalfore skilt fra den nordenfor liggende Litle
Mælen, 1588 meter hoi.

Mellem Aurlandsfjorden, Aurlandsdalen og Norddalen
kulminerer hoifjeldet i den mægtige Blaaskavl, der naar en høide af
1773 meter og sender jøkler langt ned gjennem de fra
Aurlandsfjorden opgaaende dalfører: Slaadal, Leimsdal, Skjærdal og
Voldedal, mod hvilke bræen falder bråt af.

Op over selve snehavet hæver sig i den vestre del af bræen
de to trigonometrisk bestemte toppe Nordre og Sondre Blaaskavl
og over bræens østre skraaning den ligeledes trigonometrisk
bestemte Hodnsnip, 1659 meter, der har navn efter sin form —
et bukkehorn; den er vanskelig at bestige; paa grund af sin
betydelige høide og sin eiendommelige beliggenhed mod sneskavlen
er den en mærkelig top, tjenlig til orientering for sæterfolket,
som for dem, der farer denne vei over fjeldet mellem Aurland
og Lærdal.

Den letteste vei til bestigning af Blaaskavlen er fra den
sydvestre side over Kvammen.

Sydlig for Blaaskavlen ligger en række fjelde: Høiskars
nuterne, 1368 meter, er skilt fra Blaaskavlen ved Kvammedalen.

Østenfor disse, paa den anden side af Fodedalen, mellem
denne og Norddalen, ligger Fordalsbakkene, som i øst gaar over i
Fossagraunaase og -Norddalsbakkene.

I vinklen mellem Hodnaelvens og Modlaugelvens dalfører
ligger nordfor Blaaskavlen Kallekletten og den lille, steile top,
Kamelen, omringet af en række smaa fjeldvande. Den slakkere
afskraaning mod sydvest benævnes Soløibakkene.

Paa en lavere afsats paa bræens nordside hæver sig
Skjær-dalsvarden og Skaslefjeld, styrtende bråt, af nordover mod
Fagerbækkens og den øvre del af Modlaugelvens dalfører.

Nede paa bræens vestre steile, bølgeformede afstyrtning mod
Aurlandsfjorden træder Skjærdalshaugen frem mellem Slaa- og
Leimselvens dalfører.

Hodnas og Modlaugelvens dalfører er begge forgreninger
af Erdalen i Lærdal herred, fra hvilket de trænger ind over
grændsen.

Modlaugelvens dalføre gaar sydvestlig ind vestenom
Kallekletten og bøier mellem denne og Jernhætten mod sydøst op
mellem Soløibakkene og Skavlefjeld. Det er to sæterdale.

Paa begge sider af den øvre del af Kolarelvens dalføre
ligger oppe paa høifjeldet Ertehaug og Jernhætten skilte ved
et skar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free