Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUKI.AND HEHRKI).
181
Geologi. Den ilel af Aurland, som ligger vest for
Aurlandsfjorden og Nereimsfjorden, bestaar for en væsentlig del af
gabbro, der over store strækninger optræder som hvid
labradorsten, saaledes i Nereimsdalen. Ogsaa fjeldstrækningen paa
østsiden bestaar nordenfor selve Aurlandsdalen væsentlig af gabbro.
I selve Aurdal staar granit, i bøiderne skifer og længer inde
paa fjeldmarken kommer høifjeldskvarts.
Terrasser. I Aurland, ved Dyrdal i Nereimsfjord, i
Undredal og Flaamsdal er der terrasser.
I Nereimsfjorden er ved Dyrdal 2 eller 3 tydelige terrasser,
den høieste naar over 78 m.
Ved Skjærping indenfor Gudvangen er en flade, dækket af ur.
I Aurlandsfjord er ved Undredal høie terrasser, der vel naar
til 94 m.
Morænen og terrasserne ved Vasbygdvatn i Aurland er før
omtalte (bind I, pag. 321).
I Flaamsdalen er ytterst ude en 53 m. høi moræne, saa
kommer en flad og lav dalbund med smaatrin, endelig spor af et
høitliggende trin, idet man kommer 119 m. op ligefor den
bekjendte vakre fos Rjoandefos.
Elve. Der er mange elve og bække inden herredet, dels
større og dels mindre; de fleste er fjeldbække.
De har alle betydelige fald, rivende strøm og variabel
vandstand. Da de allerfleste af dem har sit udspring fra snefonner
eller under disse, veksler vandstanden med aarstiderne.
Dyrdalselven (Dyra, gammelt navn) dannes ved Styviksbækkens
og Vassetbækkens forening ved Hjelmen sæter, hvorfra den rinder
i sydøstlig retning ud i Nereimsfjorden. Af dens kilder kommer:
Handa fra egnen mellem Langfjeld og Handedalseggen.
Styviksbækken fra egnen mellem Handedalseggen Og
Styviks-eggen, og
Vassetbækken fra egnen mellem Styvikseggen og Dyrdalsfjeld.
Den lille, fossende Tafteelv springer ud mellem Skarnaase og
Botnskavlen og lober i en bue ostover ud i Nereimsfjorden ved
gaarden Tufte.
Nereimselven med Jorddalselven, bielv til Nereimselven, er før
omtalte (bind I, pag. 268).
Undredalselven kommer ind fra Vossestranden herred og
riu-der i nordøstlig retning mellem Skammedalshøiden og Steganaase
paa vestsiden og Flenjaeggen paa østsiden ud i Aurlandsfjorden
ved Undredal kirke. Elven ligger i et trangt leie og er stridt
strømmende; i den nederste del af sit lob har den en bredde af
gjennemsnitlig 7 m. og er 2 m. dyb.
Flenjedalabcekken er en rivende fjeldbæk, der springer ud mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
