- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
186

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186 NORDRE BERGENHUS AMT.

Opgave over kreaturhold samt f j ær k ræ 1 ste januar 1891:

Heste...........179

Storfæ..........1771

Faar........... 2 988

Gjeter.......... 4 558

Svin...........175

Rensdyr......... . 500

F j æ r k r æ :
Høns...........624

Kvæget er dels blandet med fjordracen, dels med
halling-dalsracen.

Der opdrættes og sælges heste og hornkvæg.

Sætre ligger spredt opefter fjelddalene og paa vidderne; flere
af dem har dog efter snerige vintre med paafølgende kolde
somre været forladte, saaledes f. eks. Videdalen sæter, ligesom
de ogsaa enkelte aar kun benyttes en ganske kort tid — endog
ikke mere end ca. 14 dage. Soløiflæten sæter stod forladt i
mange aar, ligesom ogsaa Stordalen sæter; Grindaflæteu sæter
benyttes kun enkelte gange til smalebeite.

Hindring for høifjeldssætrenes benyttelse er paa mange
steder mangel paa brænde.

De fleste gaarde har to eller flere sætre i forskjellig høide;
disse beuyttes da efter tid og omstændigheder.

Undredalen benyttes til stølsbeiter undtagen i den
nederste del.

Grændserne mellem fjeldbeiterne er ofte vanskelige at
bestemme, og derfor opstaar ofte tvistigheder. Undredølerne laa i
aarrækker i strid med sine naboer.

Dyrdalen, Styvikdalen og Handedalen er gode sæterdale.

Skjærdalssætrene benyttes saavel vaar som høst.

I Aurlandsdalen er udmærkede beiter, fornemmelig i dalens
øvre del ovenfor gaarden Belle.

Myrer. Paa sine steder i høifjeldene er torvmyrer, og de
benyttes om sommeren til sæterbrug.

Multemyrer er der af og til i høifjeldene, men der sælges
ikke multer.

Aurland har lidet skog. De fleste gaarde har nogen
løvskog, men lidet furuskog. Hele arealet er 34 km.2, hvoraf 4
km.2 furu og 30 km." løvskog, birk, or og asp.

Skogen er væksterlig birk- og oreskog. Der er ikke granskog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free