Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. EI KA NG E R H E RRED.
203
Km.3
Del af Gulsetdalselven (Feioselven) 61.8
Fresvikelven....... 64 6
Del af Ofriddalselven ....
Del af Jorddalselven..... 31.6
Del af Kolarelven...... 4 4
Del af Sogndalselveu .... 3.2
Indsjøer. Der er ialt 47 indsjøer, der samtlige er smaa.
De fleste af dem ligger vistnok for liøit og for nær sneen, til
at fisken kan trives i dem. Fjærlandsetvatn, der angives at
have 365 holmer, ansees for at være det fiskerigeste.
Fjærlandsetvatn er ogsaa det største; det er 2 km. langt og
indtil ca. 1 km. bredt.
Store Trastevatn er 1.6 km. langt og indtil ca. 0.7 km. bredt.
Areal i km.2 H. o. h.
i m.
Fjærlandsetvatn......0.9
Trastevatn........0.8
2 Myrdalsvatn.......0.2
Del af Brævatn......0.3
Feiosvatn........0.1
42 smaavande....... 0.9 426 (Yaalevatn)
Samlet areal af ferskvand 3.2
Herredet har ikke meget fiskerige elve eller vande. Fresvikelv
er maaske den rigeste paa sjøørret.
I elvene er der sjøørret og fjeldørret.
Kyst. Herredet gjennemskjæres fra vest mod øst i en
udstrækning af ca. 34.5 km. af Sognefjorden.
Paa dens sydside gaar Aurlandsfjord sydover ind i Aurland;
af denne falder ca. 7 km. i Leikanger.
Fresvikbugten paa Sognefjordens sydside er en stor og
temmelig bred bugt.
Jordbunden er for det meste god, men ikke dyb. En
del af herredet har en for vegetationen gunstig beliggenhed paa
Sognefjordens nordside.
I det egentlige Leikanger hovedsogn er frugtavlen af vigtighed.
Hovedsognet paa Sognefjordens nordre side har en sterkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
