- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
277

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LAVIK OG BRKKKK HERRKD.

2 77

nordover mellem sidstnævnte fjeld og Hauglandsfjeld; denne dal
har paa sin vestre side sidedalen Furu/lal, som gaar nordover
vestenom Furudalsfjeld.

Begge er sæterdale; i hoveddalen er dog et par fjeldgaarde.

Instefjordens dalføre skjærer fra Risnefjordens bund sydover
op om det lille vand Kringlen; dalen ligger mellem steile fjelde,
har et par gaarde og nogle sætre. Det forer over i den over
grændsen mod Masfjorden kommende Ekemodal.

Indre Oppedal gaar fra de ved Sognefjorden liggende gaarde
af samme navn sydover mellem Katlefjeld og Kaavenaava og
haien i sydvestlig retning gaaende sidedal, Fossedal-, hoveddalen
svinger selv i krumninger østover om Movatn og fra dette
sydover om Strandevatn.

Ved en kort, parallel med og østenfor Fossedal gaaende
sidedal mellem Svafjeld og Flatehei fører den over i Nordjelsdalen,
som kommer nordover om det straks indenfor Masfjorden grændse
liggende Holmevatn. Naar undtages nogle gaarde lige ved
fjorden, er bebygningen endel spredte sætre.

Fra Eikefjordens bund gaar Stølsvatns dalføre op i sydøstlig
retning langs østre skraaning af Tverga^len om Svartevatn og
videre om det paa Kirkebø grændse liggende Stølsvatn. Nogle
faa gaarde og et par sætre udgjør bebygningen. Langs samme
grændse gaar i herredets sydøstre del Fossedalen ind fra
Masfjorden om Stordals- og Krokevøtn. En enkelt sæter er den hele
bebygning.

Herredets øer, 28 smaaøer, dels salt- dels ferskvandsøer,
og 29 skjær er alle smaa og uden betydning.

Geologi. Lavik og Brekke er et herred af gneis og granit.
Der er lidt gabbro i herredet.

Vasdragene er i det hele ikke store.

De storre vasdrag paa nordsiden af Sognefjorden er:

Kordstrandsvatvs vasdrag kommer fra det paa Ytre Holmedal
grændse liggende Skilbreivatn, lober sydover til gaarden
Sol-eim, boier saa vestover gjennem Strandaasvatn ud i
Nordstrands-vatn, hvorfra det igjen tager sydlig retning og gaar i flere
krumninger forbi Lavik ud i Sognefjorden.

Ved søndre ende af Baugvatn optager det paa vestsiden
Espelandsvatns vasdrag, som gjennem det paa grændsen liggende
Langevatn kommer ind fra Hyllestad herred og rinder østover.

Hovlandsvatns vasdrag er bielv til Guddalselvens vasdrag, som
er omtalt i den almindelige beskrivelse af de større elve (bind I,
pag. 291). Hovlandsvatns vasdrag gjennemstrømmer i vestlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free