Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
NORDRE BERGENHUS AMT.
Kyst. Sognefjorden gaar gjennem herredet fra vest til øst
paa en strækning af ca. 31 km., hvoraf de vestligste 9 km. som
grændse mod Hyllestad herred.
Fjorden er ualmindelig ren med meget betydelige dybder paa
450 til ca. 660 favne.
Dens bredde varierer mellem 3.5 til 6.5 km. Paa
Sognefjordens sydside gaar ind to mindre fjorde.
Risnefjorden gaar 6 km. i sydlig retning og er indtil ca. 17
km. bred, og Eikefjord gaar 4.2 km. i sydøstlig retning og er
indtil ca. 1 km. bred.
Risnefjorden er mellem 40—80 favne og Eikefjorden mellem
40—50 favne dyb.
Der er mindre bugter paa begge sider af Sognefjorden; ellers
er kysten i det hele lidet indskaaret.
Havne og stoppep 1 adse er: Ytre Hjartholm, taalelig
ankerplads paa 7 favne vand udenfor sjøhusene i den
sydlige bugt.
I Risnefjorden kan ankres i bugten ved Brekke paa 5—8
favne vand og ved Haugland paa 8 favne.
Værkolm har god havn for smaafartøier paa 6 favne.
Østenfor Lavik kirke kan ankres paa 8 favne; usikker
ankerplads.
Ved Radholmen er ankerplads paa 7 favne.
I Eikefjord kan ankres ved Holmen under vestlandet paa 6
favne og i bunden af fjorden paa 9 favne.
Jordsmonet i herredet er muldholdig sandjord med und
tagelse af enkelte gaarde i fjeldbygderne.
Herredets dyrkbare areal er indskrænket. Sommervarmen
som vinterkulden er mere tempereret end i de længere inde i
fjorden liggende egne. Herredet er imidlertid mere skikket for
agerbrug, end de to kystherreder Sulen og Gulen. De fleste og
storste gaarde ligger bekvemt til, og kun enkelte fjeldgaarde er
i vaade somre udsat for mislig kornhøst. Udsæden af bgg er
høist ubetydelig; den almindeligste udsæd er havre og dernæst
blandkorn. Poteter dyrkes overalt i store mængder.
Kysterne langs fjorden har forholdsvis lidet dyrkbart land,
da fjeldskraaningerne paa de fleste steder gaar steilt ned i
fjorden ; det er fornemlig i mundingen af dalførerne, at de dyrkede
strøg ligger, og jorden er her ikke daarlig.
Udsat for frost paa kornet er enkelte dalgaarde saasom
Bosdal, Avedal, Bjørkehaug, Mølmesdal og Støldal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
