Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gl"LEX HEKRED.
291
Km.2
Aaska ) vestfor..... 0.2
Buholrnen j Børtnesø..... 0.3
400 smaaøer, hvoraf 8 i ferskvand,
og 1 014 skjær...... 6.8
8 a in 1 e t areal af øer 137.1
Af Gulen herred er to tredjedele fastland og resten øer.
Herredets fastland gjennemskjæres af Gulenfjorden og dens
tre forgreninger, som deler fastlandet i 4 dele.
Strækningen mellem Sognes j øen,
Faalefot-sund, Gulenfjord og Nordgulfjord med det fra
denne opgaaende d alfore er fastlandets nordvestlige del
og naar sin største høide, ca. 707 meter, i den østre del. Denne
strækning er gjennemsat af mindre dalfører. Nordover mod
Sognesjøen falder landet af uden steile skraaninger; det er noget
brattere mod de i vest og syd liggende fjorde, men steilest østover
mod Nordgulfjorden og det fra denne opgaaende dalføre.
Her naar Brasviksaata. tr. p., 707 meter; denne falder til alle
kanter temmelig steilt af, har sin længderetning i nord og syd;
i syd for Braaviksaata og kun skilt fra samme ved en kløft
ligger Ormekletten med steilt fald saavel øst som sydover, mindre
steilt vestover.
I den sydvestre del ligger Midtunfjeldet, der er meget lavere
end Brasviksaaten.
Vestenfor Dingevatn løber landet ud i et nes, Dinganes,
som i gammel tid var grændsen mellem Hordaland og Sogn.
Her stod et slag mellem kong Ragnfred (søn af Erik Blodøks) og
Haakon jarl i 967. I udgaverne af Snorre og hos P. A. Munch
og ovenfor (bind I, pag. 811) staar Pinganes; efter O. Rygh har
neset hedt og heder Dinganes.
Den dyrkede mark er mest korte, smale strimler. I den
indre del er nogle fjeldvande og spredte myrstrækninger, men
heller ikke her er synderlig dyrkbart land.
Landet mellem Nordgulfjord og Østgulfjord
har steilere former; her er en række fjelde med steile
skraaninger og mellem fjeldene skar og smaadale.
Skraaningerne mod vest og syd er steile og giver kun
sjelden plads for dyrkning; paa det lille nes i nord mod
Sognefjorden falder fjeldskraaningen svagere af og gaar over i et lidet
dyrkbart bakkeland ; mod øst gaar fjeldet ind over grændsen mod
Lavik og Brekke.
Fjelde paa denne strækning er Hovlandsfjeldet, der i nordøst
gaar over i Skaaldalsnaava paa Lavik og Brekke grændse ; paa
denne grændse ligger ogsaa længere øst Ytre Taklefjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
