Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il"LEX HEKKED.
Fensfjorden og er omgivet af sjo paa de 3 sider og alene
landfast paa østsiden.
Sognesjøen kaldes den ytre del af Sognefjorden fra Svalerne
en samling af smaa holmer udenfor fjordens munding i (Sulen)
og ind forbi Sulenøerne (ogsaa i Sulen) til Kutletangen paa
fastlandet paa fjordens sydside.
Naumann omtaler i 1822 udsigten over Sognefjorden fra
Rutle-dal i Evenvik:
Hvem kan beskrive den henrivende udsigt ind- og udover
Sognefjorden fra Rutledal til halvøen Liehest, til Losneø og
Sulen, og længere indover i Sognefjorden, hvor der mod indlandet
aabner sig et hemmelighedsfuldt perspektiv, men som neppe giver
os anelse om den almindelige pragt og herlighed, som gjemmes
i dets inderste kroge.»
Fensfjorden danner herredets sondre begrændsning og er før
omtalt (bind I, pag. 234).
Fjorde og sund i Gulen er: Mjømensund mellem Børtnesø
og Mjømen er en del af den af fartøierne benyttede indre led ;
Undelandssund mellem Mjømen og Sandø; Brandangersund
mellem Sandø og fastlandet; Vassøosen, det vestlige indløb til
Gulenf jord, mellem Hisø og Vatso; Faalefotsund, det nordre
indløb til Gulenfjord, mellem Hiso og fastlandet.
Den ydre ørække adskilles derhos ved en mængde større og
mindre oser og sund.
Grimesundet ved Grimenø har en dybde af 7 til 8 fod
undtagen paa midten, hvor der ligger et rev, som under springtid
er tørt ved lavvande. Det kan passeres ved høivande af større
baade og indtil henimod lavvande af mindre.
Gulenfjorden i Gulen er en trang, i gjennemsnit vel 1 km.
bred fjord, der som en fortsættelse af den ovennævnte
Vassøosen gaar 5 km. østover ind i landet og deler sig saa i tre
grene:
NordgulJjorden, som gaar nordover 4 km. og er indtil vel 1
km. bred; Ostgidfjorden fortsætter østover i hovedfjordens retning
7 ä 8 km. Det sund, gjennem hvilket Østgulfjord staar i
forbindelse med Gulenfjorden er overmaade trangt, ligesom fjorden
i det hele taget er meget smal, neppe nogetsteds over V* km.
Eidsfjorden gaar sydover ca. 10 km., ytterst er den smalest,
længere inde op til vel 1 km., men i det hele snarere under end
over 1 km. bred.
Vestlandets gamle hovedthing, Gidathing, har utvilsomt sit
navn efter denne fjord, ved hvilken thingstedet laa. Navnet paa
fjorden forekommer ikke i nominativform i nogen gammel kilde;
man har det kun i formen Gula som genitiv og dativ. Dette
leder til den slutning, at nominativen har lydt Guli; dermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
